Overblik: Her er partierne uenige om integrationspolitikken

Mandag begyndte forhandlingerne i Beskæftigelsesministeriet om regeringens nye integrationsplan ”Alle skal bidrage – flygtninge og indvandrere hurtigere i beskæftigelse”.

Dansk Folkeparti har allerede forladt forhandlingerne, mens Venstre forholder sig skeptiske.

Men hvor er det konkret, der er uenigheder mellem regeringen og de to største oppositionspartier på flygtningeområdet?

Tv2.dk giver dig her et overblik over nogle af de områder, hvor regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er uenige.

Kontanthjælp og sociale ydelser

• Kort tid efter sin tiltrædelse afskaffede den daværende regering (S, SF og R) de såkaldte fattigdomsydelser, som blandt andet indebar starthjælpen og kontanthjælpsloftet.  
• Hos Venstre går man til valg på at genindføre kontanthjælpsloftet. Det skal dog være i en mere ”moderne” form, men hvad en mere moderne form går ud på, har partiet endnu ikke fremlagt. Venstre ønsker at indføre en ny starthjælp, som begynder på SU-niveau, men hvor udlændinge vil have mulighed for at opnå fuld kontanthjælp, hvis de lever op til fem punkter om blandt andet sprog og deltagelse i frivillige foreninger.  
• Hos Dansk Folkeparti ønsker man at genindføre starthjælpen i den form, den havde, inden den blev afskaffet i 2011. Det vil sige på omkring 5000-6000 kroner om måneden, men i modsætning til Venstre, lægger Dansk Folkeparti ikke op til, at ydelsen skal kunne stige afhængig af, hvordan det går med integrationen. Kontanthjælpsloftet ønsker Dansk Folkeparti også at genindføre i sin oprindelige form.

Aktivering

• Regeringen lægger i sit nye integrationsudspil op til, at der skal 10.000 flere flygtninge og indvandrere i arbejde inden 2020.

  Det skal blandt andet ske gennem ”Et jobrettet integrationsprogram for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte. Programmet består af ret og pligt til at arbejde og deltage i virksomhedsrettede tilbud – inklusiv nyttejob – senest efter tre måneder. Arbejdet eller indsatsen skal altid kombineres med danskundervisning, og der må aldrig gå mere end fire uger uden tilbud,” som det hedder i regeringens udspil.

  Derudover har regeringen tidligere givet visse asylansøgere mulighed for at bo og arbejde uden for asylcentrene.  

• Hos Dansk Folkeparti vil man først og fremmest fokusere på at stoppe tilstrømningen af asylansøgere, før man kigger på aktivering, men man mener ikke, at asylansøgere skal have lov at arbejde:

  ”Asylansøgere skal ikke påbegynde nogen form for integration i det danske samfund før det er afgjort, om asylansøgeren skal have asyl i Danmark. Asylansøgere skal ikke have ret til at tage arbejde eller til at studere. Lige meget hvad man finder på af tiltag, så længe man ikke begrænser tilstrømningen,” lyder det på partiets hjemmeside.

  Derudover mener Dansk Folkeparti heller ikke, at asylansøgere skal have lov til at bo og arbejde uden for asylcentrene.  

• Venstre vil ligesom Dansk Folkeparti afskaffe muligheden for, at asylansøgere kan bo og arbejde uden for asylcentrene ”Da ordningen for mange reelt betyder, at der bliver sat lighedstegn mellem en asylansøgning og en opholds- og arbejdstilladelse i Danmark.”

  Hos Venstre er man heller ikke begejstrede for regeringens nye integrationsudspil. Partiet påpeger, at der ikke er noget beskæftigelseskrav på 37 timer om ugen i regeringens oplæg, og derfor frygter man, at forløbne med nyttejob, virksomhedspraktik og job med løntilskud kan indebære arbejdsuger på langt under 37 timer.

Regler for at opnå asyl

• Regeringen strammede i februar sammen med Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti reglerne for at opnå asyl.

  For flygtninge, der er flygtet fra krig, men som ikke er personligt forfulgte betyder det, at de i første omgang kun får asyl i ét år, hvorefter deres sag skal tages op igen. Personer, der ikke er personligt forfulgte, vil ikke kunne få familiesammenføring det første år. Og flygtninge på midlertidig asyl skal kunne hjemsendes, selvom der ikke er varig fred i hjemlandet.  

• Dansk Folkeparti vil gå skridtet videre og give alle flygtninge midlertidig asyl på et år. Derudover foreslår partiet også helt at omlægge asylpolitiken, så det slet ikke er muligt at få en opholdstilladelse i Danmark. I stedet vil man efter australsk forbillede hjælpe i nærområderne.  
• Venstre ønsker ud over at skære i de sociale ydelser, at stramme asylreglerne op til grænserne af de internationale konventioner. Hvad det mere konkret vil sige, ønsker partiets integrationsordfører Martin Geertsen ikke at svare på.