Thorning: Inaktive indvandrere skal trækkes i ydelserne
Under overskriften ”Alle skal bidrage – flygtninge og indvandrere hurtigere i beskæftigelse” præsenterede regeringen onsdag formiddag sit bud på, hvordan flygtninge og indvandrere bedre bliver integreret i Danmark.
Det oveordnede mål med udspillet er, at 10.000 flere flygtninge og indvandrere skal i arbejde inden 2020.
Og vejen dertil blev præsenteret af statsminister Helle Thorning-Schmidt, indenrigsminister Morten Østergaard, beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen og integrationsminister Manu Sareen.
- De nye flygtninge, der kommer til Danmark giver anledning at spørge, hvordan vi har taget imod dem. Det har vi ikke gjort godt nok. Regeringen ønsker at undgå fortidens fejl, siger Helle Thorning-Schmidt.
- Vores linje er meget klar: Flygtninge skal ikke gøres til klienter. De, der kommer til Danmark, skal selvfølgelig arbejde. Alle skal yde det, de kan.
En af de måde regeringen lægger op til at få alle til at yde på, er ved at sige, at ingen gå passive i mere end fire uger.
- Det kan være i virksomhedspraktik med løntilskud eller i nyttejob. Ingen skal gå passive i mere end fire uger. Ellers bliver man trukket i sin ydelse. Vi vil sætte hurtigt ind, så flygtninge bliver aktive medborgere i Danmark, siger Helle Thorning-Schmidt.
I dag får kun hver fjerde indvandrer på kontanthjælp tilbud om at komme på en virksomhed. De, der har været på kontanthjælp i et halvt år, skal have et tilbud, siger hun.
- Det skal foreløbig gælde i to år. De næste to år skal der etableres 30.000 ekstra forløb. Det er primært kommunerne, der står for den indsats, siger Helle Thorning-Schmidt.
De vigtigste punkter
Jobrettet integrationsprogram for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte
Deltagere i integrationsprogrammet skal tage et arbejde, hvis der er et. Hvis ikke der er et, skal det yde ved at tage et nyttejob, løntilskud eller virksomhedspraktik. Der må højst være fire ugers pause i den virksomhedsrettede indsats efter første tilbud. Unge under 30 år uden uddannelse skal tage en uddannelse.
Den enkelte skal bruge uddannelse og erfaring fra hjemlandet
Regeringen lægger op til bedre og hurtigere anerkendelse af de erhvervsmæssige kompetencer, som flygtninge og indvandrere der kommer hertil allerede har.
Indvandrere på kontanthjælp skal i arbejde
Regeringen vil styrke den virksomhedsrettede indsats for alle tredjelandsborgere, der har modtaget kontanthjælp i mindst seks måneder. Det skal ske ved at komme i job, som enten kan være nyttejob, virksomhedspraktik eller arbejde med løntilskud. Indsatsen gentages hvis vedkomne fortsat er ledig seks måneder efter. Indsatsen indebærer, at der i løbet af de næste to år skal igangsættes mere end 30.000 ekstra forløb i alt, hvor ledige kommer ud på en arbejdsplads.
Styrket samarbejde med kommunerne
Regeringen vil indgå et partnerskab med kommunerne, som skal sikrer, at de lærer af hinanden. Samtidigt skal kommunerne have styrkede incitamenter til at få indvandrere i arbejde eller uddannelse. Det indebærer mindre refusion til kommuner, der sender flygtninge og indvandrere på danskkursus. Til gengæld vil staten yde fuld refusion for at få dem i arbejde – også ved nyttejobs.
Der er 128 millioner kroner i nye penge i udspillet, heraf 44 millioner kroner til kommunale jobcentre.
Venstre: Det er dræbende for integrationen
Regeringen skal nu forhandle med Folketingets øvrige partier om en aftale. Og skal Venstre med i den, skal der ske en hel del ændringer i forhold til det oplæg, der blev præsenteret onsdag.
Det fortæller Venstres integrationsordfører Martin Geertsen.
Han roser regeringen for at styrke kommunernes incitamenter til at prioritere beskæftigelsesindsatsen, men skal Venstre være med, skal der mere til.
- Det, som vi mangler, hvis vi skal lave en aftale med regeringen, det er, at man får nogle incitamenter i forhold til den enkelte. At man ikke, når man sætter sine fødder på dansk grund og får opholdstilladelse, fra dag ét bliver udstyret med en fuld kontanthjælp på linje med alle mulige andre her i landet, siger Martin Geertsen og nævner, at Venstre vil genindføre den starthjælp, som den nuværende regering har afskaffet - dog i en mere "moderne form".
- Efter vores opfattelse er det voldsomt dræbende for integrationen, hvis ikke man styrker incitamenterne for den enkelte, siger Martin Geertsen, der mener, der "er et langt stykke" før Venstre kan tilslutte sig en aftale.
SF vil have fokus væk fra nyttejobs
Hos SF mener formand Pia Olsen Dyhr, at udspillet indeholder mange gode initiativer. Hun er dog ikke enig i, at der skal være står stort et fokus på nyttejobs.
- Vi er optaget af, at man ikke kun taler nyttejobs. Når vi kigger på de østeuropæiske jobs, er der jo en 80-90.000 af dem i Danmark i dag, vi foreslår, at vi bruger nogle af dem på de flygtninge og indvandrere, der ikke er i arbejde. Og det er noget af det, vi vil bidrage med i forhandlingerne, siger Pia Olsen Dyhr og forklarer, hvorfor hun ikke synes, nyttejob er en god idé:
- Fordi det skubber nogle af dem, der er i regulære jobs ud af arbejdsmarkedet.
Dansk Folkepartis integrationsordfører Martin Henriksen mener, at mange af de ting regeringen lægger op til, er noget kommunerne i forvejen kan. Han vil hellere diskutere, hvor mange flygtninge og indvandrere, der kommer til Danmark.
- Indsatsen skal gå hånd i hånd med, at man begrænser tilstrømningen til Danmark, og det ser vi ikke meget af, siger han.