Politik

DF forlader integrations-forhandlinger: Det var jo et valgoplæg

Dansk Folkeparti bliver ikke enig med regeringen om en aftale, der skal lægge rammerne for den fremtidige integrationsindsats og sørge for at få flere indvandrere og flygtninge i arbejde.

Det står klart, efter at Dansk Folkepartis integrations- og udlændingeordfører Martin Henriksen har været til første forhandlingsmøde i Beskæftigelses-ministeriet mandag morgen.

- Regeringen havde et lovforslag, som den præsenterede os for. Vi havde så nogle spørgsmål og ønsker til, hvad man kunne gøre ud over det, og det var regeringen ikke interesseret i, siger Martin Henriksen og fortsætter:

- Hvis regeringen var interesseret i at forhandle med os, havde den nok haft en mere seriøs indvangsvinkel til det. Så det er jo nok et valgoplæg, det her, sagde DF-ordføreren, da han efter kort tid i ministeriet forlod forhandlingerne.

’Et valgoplæg’

Regeringen fremlagde i sidste uge sit bud på, hvordan fygtninge og indvandrere bedre kan integreres i det danske samfund. Under overskriften ”Alle skal bidrage – flygtninge og indvandrere hurtigere i beskæftigelse” præsenterede statsminister Helle Thorning-Schmidt blandt andet regeringens bud på, hvordan det kan lykkes at få 10.000 flere flygtninge og indvandrere i arbejde frem mod 2020. Du kan læse mere om de konkrete forslag her.

Dansk Folkeparti ønsker dog at inddrage spørgsmålet om antallet af indvandrere, der kommer til Danmark, i forhandlingerne, forklarer Martin Henriksen.

- Vi mener, at man skal begrænse tilstrømningen til Danmark, for at det overhovedet kan fungere med integrationen. Det var regeringen ikke interesseret i, og derfor er det svært at se, hvordan vi kan forhandle videre.

Men det er jo ikke her, man sidder og forhandler, hvor mange mennesker, der skal komme til Danmark. Her sidder man og forhandler om, hvordan man skal integrere de mennesker, der allerede er kommet hertil. Så det er vel dig, der tager noget med til nogle forhandlinger, som ikke hører hjemme her?

- Det er netop det, der er problemet: At regeringen ikke kobler de to ting op på hinanden. For hvis der er en ting, som jeg håber, vi efterhånden har lært på Christiansborg, så er det, at man ikke bare kan kaste en masse penge efter integrationen, samtidig med at vi accepterer, at der kommer så mange mennesker til Danmark. Der er kommet bunkevis af integrationsudspil gennem mange år, og hvis ikke man kobler det op på hvor mange, der kommer til Danmark, så kan vi kaste nok så mange penge efter det, men det kommer ikke til at virke, siger Martin Henriksen.

Følg TV 2 Politik

Få seneste nyt, analyser og baggrund om dansk politik, leveret af TV 2's redaktion på Christiansborg:

TV 2 Politik på Facebook

TV 2 Politik på Twitter

Hovedpunkterne i regerings oplæg ”Alle skal bidrage – flygtninge og indvandrere hurtigere i beskæftigelse”

  • Et jobrettet integrationsprogram for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte. Programmet består af ret og pligt til at arbejde og deltage i virksomhedsrettede tilbud – inklusiv nyttejob – senest efter tre måneder. Arbejdet eller indsatsen skal altid kombineres med danskundervisning, og der må aldrig gå mere end fire uger uden tilbud.  
  • Styrket indsats for tidlig kompetenceafklaring og vurdering af uddannelseskvalifikationer, så den enkelte i højere grad kommer til at bruge sin uddannelse og erfaringer fra hjemlandet.  
  • Integrationsindsatsen skal starte i asylcentret og ikke først, når den enkelte flygtning overgår fra asylcentret til kommunen. På den måde bliver ventetiden i asylcentret brugt bedre.  
  • Kommunerne skal i højere grad inddrage civilsamfundet – både lokale foreninger og frivillige – i integrationsindsatsen, så kommunerne ikke skal løfte alle opgaver alene.  
  • Indsatsen for indvandrere på kontanthjælp skal flyttes ud på arbejdspladserne. Alle tredjelandsstatsborgere, der har afsluttet integrationsprogrammet, og som har modtaget kontanthjælp i mere end seks måneder, får ret og pligt til et virksomhedsrettet tilbud.  
  • Fælles nationale mål frem mod 2020: 10.000 flere indvandrere og efterkommere skal i arbejde. Forskellen i andelen af unge med en dansk baggrund og andelen af unge indvandrere og efterkommere, der gennemfører mindst en ungdomsuddannelse, skal være mindre end i dag, hvor den er 7 procentpoint.  
  • Regeringen vil gennemføre en målretning af resultattilskuddet, så kommunernes fokus på job og uddannelse styrkes og vil desuden give finansieringen af området et eftersyn.  
  • Regeringen indgår et nyt partnerskab med KL, hvor kommunerne skal sætte ambitiøse mål for deres integrationsindsatser, følge op på resultaterne, anvende effektive indsatser og videndele med hinanden.