Overblik: Forstå forårets store forhandlinger på tre minutter

Der er meget på spil, når repræsentanter fra regeringen, fra arbejdsgiver-organisationerne og fra fagbevægelsen torsdag mødes i Statsministeriet for at sparke de længe ventede trepartsforhandlinger i gang.

Lykkes det ikke at løse den opgave, regeringen har udstukket, vil det få store konsekvenser: Efterlade et milliardhul i den danske statskasse, koste velfærd og umuliggøre kommende skattelettelser, lyder advarslen fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har sågar advaret om, at ”vores sammenhængskraft” kan ”knække i alle dimensioner”.

Men hvad er trepartsforhandlinger egentlig? Og hvad skal der forhandles om? Her et overblik:

Hvem er med?

Trepartsforhandlinger er en betegnelse for forhandlinger, som foregår mellem repræsentanter fra regeringen, fra arbejdsgiverorganisationerne og fra fagforeningerne. Torsdag kl. 13.30 møder der således forhandlere fra blandt andet Dansk Arbejdsgiverforening, LO, FTF og Akademikernes Centralorganisation op i Spejlsalen i Statsministeriet. Fra regeringen deltager blandt andet statsminister Lars Løkke Rasmussen, finansminister Claus Hjort Frederiksen, udlændingeminister Inger Støjberg og beskæftigelsesminster Jørn Neergaard Larsen.

Det er langt fra første gang, at en dansk regering har indkaldt til trepartsforhandlinger. Begrebet har eksisteret i mere end 100 år. Sidste gang en regering forsøgte sig med at lave en trepartsaftale var med Helle Thorning-Schmidt i spidsen i 2012. Forhandlingerne brød imidlertid sammen, da dele af fagbevægelsen ikke ville være med til at øge danskernes arbejdstid.

Hvad skal der forhandles om?

Denne gang er spørgsmålet om integration af de tusindvis af udlændinge, der i disse år kommer til Danmark, det altoverskyggende emne.

Beregninger fra regeringen viser, at det bliver en særdeles dyr affære for den danske statskasse, hvis ikke langt flere udlændinge end i dag bliver en del af arbejdsmarkedet. I 2020 vil den fejlslagne integration således koste mere end ti milliarder kroner årligt, fremgår det af tal fra Udlændingeministeriet og Finansministeriet, som Berlingske onsdag offentliggjorde.

I dag er det færre end hver tredje flygtning i den arbejdsduelige alder, der er i arbejde efter et treårigt integrationsprogram.

Foruden det økonomiske aspekt, er også selve samfundets sammenhængskraft på spil, har Lars Løkke Rasmussen slået fast:

- Hvis ikke det lykkes os at få de mennesker, der kommer i dramatisk antal, i arbejde i større omfang end historisk, vil det knække vores sammenhængskraft i alle dimensioner.

Både fagbevægelsen og Socialdemokraterne protesterer dog mod, at integration af udlændinge på arbejdsmarkedet bliver det eneste tema i forhandlingerne.

- Det er jo helt utvivlsomt vigtigt at sætte fokus på integrationen. Og det siger sig selv, at forudsætningen for at integrationen virker, er at vi får flere flygtninge i arbejde. Men der er jo også andre udfordringer på vores arbejdsmarked, som statsministeren ikke er tilstrækkelig opmærksom på, har S-formand Mette Frederiksen eksempelvis sagt. Hun fremhæver blandt andet problematikken med mangel på praktikpladser, og uddannelse af ufaglærte som emner, trepartsforhandlingerne også bør omhandle.

Ordet ”indslusningsløn” har været bragt i spil som et muligt udkomme af trepartsforhandlingerne. Kunne en metode til få flere flygtninge i arbejde simpelthen være at ansætte dem til en lavere løn end deres danske kolleger?  

Nej tak, har den klare besked lydt fra både arbejdsgiver-organisationer og fagbevægelsen – og derfor står indslusningsløn ikke til at blive en del af en kommende trepartsaftale.

Hvad det konkrete indhold af en trepartsaftale bliver - og om der overhovedet kan opnås enighed - er således umuligt at forudsige i skrivende stund. Regeringen fastslår blot i det kommissorium, der er sendt ud til forhandlingsparterne, at ”trepartsdrøftelserne skal munde ud i konkrete initiativer, der styrker beskæftigelsen blandt nyankomne flygtninge og familiesammenførte.” 

Regeringens sigter efter, at der ligger en aftale klar ”inden midten af marts”.