Britiske politikere holder sig tilbage på sociale medier

Du kan se #DKPOL på TV 2 PLAY her.

På torsdag d. 7. maj skal briterne stemme til parlamentet, og senest til september gør de danske vælgere dem kunsten efter. I begge lande er valgkampen blevet udråbt som den første digitale valgkamp. Det har man hørt før, men faktum er, at der i 2015 er betydelig flere briter og danskere, der anvender sociale medier i det daglige end i hhv. 2010 og 2011, hvor det seneste valg fandt sted. Politikerne er ligeledes i højere grad til stede på de sociale medier end for 4-5 år siden. De britiske politikere lever dog ikke op til forventningerne om at innovere valgkampen med sociale medier:                       

- Until now, the promised social media election has failed to materialise, with the big stories starting in the newspapers and on television, and then being commented on by Facebook and Twitter users. Rory Cellan-Jones, BBC.

Så hvad skal vi holde øje med i det britiske valg på sociale medier? Her er 10 punkter, som opsummerer den britiske valgkamp, som også gælder den kommende danske valgkamp:

1. Sociale medier er først og fremmest effektivt til at mobilisere vælgerne og til at nå ud til mange mennesker med et budskab. Sociale medier og især Facebook bliver derfor brugt af partierne som et massemedie.
2. Det er dog oplagt at anvende Facebook til segmenterede budskaber, hvor man kan nå ud til meget specifikke målgrupper med forskellige opdateringer. Det er beskrevet i et tidligere analyser, bl.a. her. BBC rapporterede i februar, at de Konservative i England bruger over 100.000 pund om måneden på Facebook.
3. Det er dog et helt tredje sted, at de sociale mediers særkende kommer til sin ret, nemlig i den direkte dialog med vælgerne. Her kan man én for én forsøge at vinde folk over, ved at være til stede i kommentarsporet og svare på deres spørgsmål. Det er ganske få mennesker, der i sidste ende skal til for at afgøre valget –i England taler man om 11.000 stemmer som kan flytte valget.
4. Politikerne i DK og UK er blevet mere ferme på sociale medier end for 4-5 år siden. De har lært, hvordan den meste fodfejl kan udløse en shitstorm. Det betyder også, at de er blevet mere forsigtige. Det britiske valg har indtil nu har været temmelig kedeligt, set med social media-briller. Ingen store satsninger, ingen sjove fejltrin man kunne kaste sig over.
5. Er Twitter en boble af politikere og mediefolk? Det spørgsmål stiller man i England såvel som i Danmark, som beskrevet i Benjamin Rud Elberths analyse d. 27. april. Twitter bliver næppe et massemedie, som Facebook er det, men det er her, historierne formes, i samspil mellem politikere, journalister og andre aktører.
6. Den helt rigtige video har mulighed for at sprede sig på nettet. Desværre er det lidt ligesom at vinde i Lotto – man ved ikke helt, hvornår man rammer syv rigtige. I dette valg vandt The Green Party det virale lotteri med deres velproducerede musikvideo Change The Tune. Det er også blevet til en række negative angreb fra Konservative på Miliband, ligesom Labour har svaret igen mod Cameron for at være ude af trit med vælgerne. Milliband er gået nye veje og har ladet sig interviewe af standup-komikeren Russell Brand. Klippet, som er set over 1 million gange på YouTube, er et forsøg på at nå ud til yngre målgrupper, som er trætte af politik. Interviewet har mødt lige dele ros og kritik, bl.a. fra Cameron.
7. Sociale medier ændrer ikke på, at det fysiske møde mellem politikere og vælgere stadig er det mest effektfulde, når det gælder om at overbevise vælgerne om, hvor de skal sætte deres kryds. Derfor vurderes dør-til-dør og telefonopkald (phone banking) at være effektive metoder i især England og USA. Den fysiske kampagne handler i høj grad om at få folk til at møde op at stemme. I Danmark er dør-til-dør forbeholdt de større partier og slet ikke så målrettet og gennemført som i England, og som vi kender det fra USA. Det skyldes dels forskelle i valgsystemet – vi har langt flere partier i Danmark – og datalovgivningen, som forhindrer, at vi fører detaljerede databaser over vælgerne.
8. Både Labour og Conservatives har hyret tidligere Obama-folk til at hjælpe med kampagnen, bl.a. David Axelrod. Obama mobiliserede i 2008 unge vælgere og minoriteter ved at skabe digitale græsrodsnetværk. Der er dog ingen Obama i sigte – hverken i England eller Danmark.
9. Det højreorienterede parti UKIP er tidligere blevet fremhævet som vinderen af de sociale medier. På venstrefløjen har The Green Party haft succes med crowdfunding til deres kandidater. Herhjemme har yderpartierne også haft succes med at mobilisere på sociale medier, som fx Johanne Schmidt-Nielsen og Morten Messerschmidt, der begge har mange flere likes på Facebook end de fleste partiledere og ministre.
10. It’s personal! Vi vil have politikere, der også er mennesker. Det er sociale medier en unik mulighed for at bringe i spil. Her bliver de britiske partiledere kritiseret for at være tilbageholdende og upersonlige. Premierminister David Cameron lægger det samme på Facebook og Twitter og udnytter dermed ikke de to forskellige netværks styrker. UKIP har tidligere advaret deres kandidater om at anvende Twitter for at undgå yderligere gaffes. Her har vi i Danmark nogle politikere, som forstår at bringe det personlige i spil, uden det nødvendigvis bliver meget privat. Nogle politikere går længere end andre ud i det personlige, som fx Zenia Stampe, der løbende fortæller om sin graviditet på Facebook. I den anden ende har vi fx statsminister Helle Thorning Schmidt, der som person er stort set fraværende på sociale medier, med undtagelse af en håndholdt video på 10-års-dagen for sit formandskab.

Konklusion? Der er ikke meget nytænkning at hente hjem over Nordsøen, hvor en valgkamp, der blev udråbt til at stå i de sociale mediers tegn, er ved at være ved vejs ende uden den store digitale inspiration. Hvad det danske valgkamp angår, kan vi håbe på politikere, der ikke blot ser sociale medier som en kanal til at vise, hvad der foregår på kampagnesporet, men at de ser sociale medier som et parallelt kampagnespor, hvor de kan anvende personaliserede budskaber, gå i dialog med vælgerne og hinanden, vise mere af deres person end i en tv-debat eller i en outdoor-kampagne samt har mod på at tage nye metoder i anvendelse for at nå ud til vælgerne, fra memes til Periscope og Snapchat.

Øvrige kilder

How digital is the UK election? Guardian Podcast

Welcome to the social media election that never was – Guardian

How social media is defining the UK election  - CNBC

Brand/Miliband: Is this the real start of the ’social media election’? BBC