Er Hr. og Fru Danmark på Twitter?
Politikernes og journalisternes ekko-kammer. 260.000 danske brugere og størstedelen er inaktive. Derfor bruger partierne massive kræfter på Twitter alligevel.
I mandagsprogrammet #dkpol, der også vil blive en fast bestanddel af Folketingsvalget på Tv2, når det endelig kommer, bruger vi utrolig lang tid på at diskutere Twitter. Altså den der platform med omkring 260.000 brugere, hvoraf ¾ tilsyneladende er inaktive, fordi de kun lytter, hvorfor Twitter mest af alt minder om et lille politisk ekkokammer af journalister, meningsdannere, politikere og partifolk.
Lige under 50.000 tweets per måned blev der fyret af i 2014 på det mest brugte hashtag #dkpol – i 2010 væddede jeg faktisk med den nuværende transportminister, om Twitter ville komme til at flytte afgørende stemmer i danske valgkampe. Jeg er heldig, at der ikke er nok forskning til at afgøre det væddemål, for jeg tror, jeg kommer til at tabe det. Magnus Heunicke mente, at det var der, det skete. Jeg mente, at politikerne skulle koncentrere sig om at vinde sympatisørernes hjerter på Facebook. I mellemtiden har Magnus Heunicke blandt andet haft succes med at tweete sig til adskillige nyhedsartikler og endda få rettet en kritisk rubrik på en historie, før den ramte Hr. og Fru Danmark ved at kalde redaktøren til orden på Twitter.
I dag figurerer 2966 journalister, debatværter og redaktører på Ernst Poulsens Twitter-liste. Det er selvfølgelig ikke alle, der bruger platformen til at lytte, men vi ser flere og flere eksempler på, at det faktisk er muligt for især politiske aktører at vinde medietid i form af interviews i trykte medier og på tv, påvirke redaktioner til at tage bestemte ting op i deres programmer og indgå i samtale med journalisterne, så de får merværdi og bruger Twitter som en del af deres redaktionelle arbejde.
Især i det politiske bliver det mere og mere tydeligt, hvordan Hr. og Fru Danmark bestemt ikke har deres egen Twitter-konto, men bliver ”ramt” i andet led, når historier skabes på Twitter og ender på de kanaler, som Hr. og Fru Danmark ser. Den drilske læser vil spørge, om Twitter så ikke bare for nogle interesseorganisationer og politikere har afløst telefon-samtalen, hvor de var kommet på citat alligevel.
Men det er ikke helt så simpelt. For det viser sig igen og igen, at medierne laver historier med Twitter som baggrundsstof eller som udgangspunkt, og det resulterer i, at de kilder, der ikke bruger Twitter aktivt, ikke i samme grad kommer på citat. Altså: Er en politiker eller en interesseorganisation på Twitter, vil de få mere medietid på bekostning af dem, der ikke er – nogle vi med rette kan betegne som mere relevante kilder. På samme måde bliver der skrevet historier på bekostning af andre historier, vi efter væsentlighedskriterier ville kalde mere relevante.
Eksempler på det i dansk politik? Spillet om Socialdemokraternes kampagne, der skulle vise, at de var hårde på integrationsområdet. Enhedslistens rådgiver Emil Nielsen opdager i en Facebook-gruppe for sympatisører, at der er hængt S-plakater op på Vesterport, Emil tweeter det, inden Socialdemokraterne selv lancerer kampagnen og er med til at bestemme, hvordan den skal lande, og inden Socialdemokraterne har set sig om, skriver alle medier om kampagnen. Inden S selv får ”primet” budskabet, har Enhedslistens søsterparti i Sverige lavet en modkampagne, der igen ryger rundt på Twitter og bliver til artikler på adskillige medier.
Om aftenen dækker Tv2 Nyhederne sagen med Mikael Kamber som vært. Han beskriver blandt andet den svenske modkampagne og et tweet fra Røde Kors’ Anders Ladekarl, der blandt andet er endt som interview i Berlingske. Ladekarl har siden bekræftet, at Berlingske ringede på baggrund af hans tweet. Produceren fra Tv2 har bekræftet, at vinklerne til 19-nyhederne er fundet på Twitter. Det Hr. og Fru Danmark præsenteres for ude i stuerne er skabt i det politiske, journalistiske ekko-kammer Twitter.
Vi vil se masser af eksempler i valgdækningen. Når medierne viser ”folkets” tweets på skærmen på nyhedsfladen, og når der bliver skrevet vinkler og historier fra Twitter. Tweets vandrer allerede ind på redaktionerne. Når folketingsmedlemmerne eller partiets pressemedarbejdere tweeter fra Folketingssalen, så journalisterne både får informationerne i presselogen direkte fra salen selv, og i deres second screen, hvis de ellers var i tvivl om, hvordan de kunne vinkle historien.
Når Detektor på DR direkte beder om tips til deres programmer på Twitter, og Jesper Petersen fra S tipper dem med tweets. Når Presselogen beder ”folket” om inspiration, og Özlem Cekic lige husker dem på, at de bør tage noget med imamer med i dækningen (fordi det er en dagsorden, Cekic selv sidder på). Vi gør det selv i #DKPOL om mandagen. Du kan vandre direkte ind på skærmen, hvis du skriver med substans – og faktisk har både Astrid og jeg telefonerne fremme ved bordene under udsendelsen. Vi ser, hvad du tweeter på #dkpoltv2 – Det har faktisk allerede resulteret i, at vi har fået besked om ting, vi har sagt forkert på skærmen, og det har givet os vinkler til de næste programmer. Du kan påvirke de ting, der vandrer ud til folk, der ikke er på Twitter, med Twitter. Og således kommer Hr. og Fru Danmark på Twitter, uanset om de vil det eller ej.