Politikere kræver handling efter stort CPR-læk

Onsdagens store læk af 900.000 danskeres CPR-numre har fået politikerne på Christiansborg op af stolene. Nogle partier åbner for en afskaffelse af hele CPR-systemet, mens andre vil have en tilbundsgående undersøgelse af systemets fremtid.

Sagen om fejlen hos CPR-kontoret kommer i kølvandet på de sidste ugers debat om datasikkerhed, der bl.a. resulterede i, at en hacker lækkede cpr-numrene for flere folketingsmedlemmer.

Enhedslisten og retsordfører Pernille Skipper var hurtigt ude med en kritik, efter at dagens historie kom frem. Ifølge hende har Økonomi- og Indenrigsministeriet et forklaringsproblem:  

- Det her bør være et 'wake up call' for Indenrigsministeren. CPR-nummeret er alt for usikkert til at kunne blive anvendt som selvstændigt identifikationsmiddel, og det bør afskaffes. I stedet bør vi have fx et officielt ID-kort, som også ville kunne blive spærret, hvis det mistes, skriver hun i en mail til Tv2.

På baggrund af dagens historie vil Enhedslisten bede den ansvarlige minister om at møde i samråd.

Spørger man i SF, mener retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt, at Datatilsynet skal ind i sagen, Hun henviser til, at det er firmaet CSC, der ifølge CPR-kontoret er ansvarlig for, at fejlen kunne opstå.

- Vi skal have en grundlæggende tillid til, at vores oplysninger håndteres fornuftigt. Derfor forventer jeg, at det indgår i ministeriets overvejelser, om CSC er den rette til at håndtere vores vigtige oplysninger, siger hun til Ritzau og fortsætter:

- Og personligt er jeg tilhænger af, at Datatilsynet skal kunne udskrive store bøder, når der er sjusket med datasikkerhed, for penge er et sprog, man forstår ude i virksomheder og organisationer.

Har vi brug for cpr-systemet?

Det nye læk af cpr-numre får Venstres it-ordfører , Michael Aastrup Jensen, til at åbne for en afskaffelse af hele cpr-systemet. Han understreger, at det er ’helt uacceptabelt’, at de hemmelige cpr-numre er blevet hacket.

- Sikkerheden omkring systemet er åbenbart så hullet, at nu må vi standse op og tage CPR-systemet op til revision. Både sikkerheden omkring CPR-systemet, og om vi i den digitale tidsalder har brug for noget helt andet end det, siger Michael Aastrup Jensen til Ritzau.

Han peger på, at man blandt andet bør diskutere, om NemID kan afløse CPR-numrene, eller om der skal noget helt tredje til.

- Den diskussion havde vi før Folketinget tog på sommerferie. Der fik vi fortalt fra Økonomi- og Indenrigsministeren (Margrethe Vestager. red), at sikkerheden omkring CPR-systemet var god nok, og det stolede vi på. Åbenbart blindt kan vi se nu. Derfor bør vi tage hele diskussionen op igen, siger Venstre-ordføreren.

Konservatives arbejdsmarkedsordfører, Mai Mercado, kræver ifølge Ritzau en uvildig undersøgelse af hele lækagen.

S: Intet alternativ – endnu

Socialdemokraterne mener, at lækagen er utilgivelig og forventer, at der kommer til at være et efterspil. Partiets retsordfører, Trine Bramsen, ser dog på nuværende tidspunkt ikke noget reelt alternativ til cpr-numrene:

- Ser man længere ud i fremtiden, kan det komme på tale med borgerkort, men Danmark skal ikke gå forrest i udviklingen, siger hun til Ritzau.

- Den politiske opgave lige nu går på at sikre, at CPR-numrene ikke alene kan bruges til identifikation i forbindelse med eksempelvis køb eller optagelse af lån, siger hun.

Hvad er CPR?

  • Siden 1968 har Danmark haft et register over alle personer, der bor eller har boet i Danmark. Folkeregistret hedder Det Centrale Personregister (cpr).
  • Cpr-nummeret består af 10 cifre. De første seks tal er dag, måned og fødselsår på personen. De sidste fire er tilfældige og hemmelige. Dog ender kvinders cpr-numre altid på et lige tal, mens mænds slutter med et ulige tal.
  • Personnummeret identificerer borgere i Danmark. Derfor er ikke to cpr-numre ens.
  • En lang række oplysninger er knyttet til hver enkelt borger i cpr-registret. Det drejer sig om navn, adresse, statsborgerskab og eventuel stilling.
  • Derudover registrerer cpr-registret civilstand, fødselsoplysninger, slægtskab, medlemskab af folkekirken, oplysninger om umyndighed og beskyttelse som navne- eller adressebeskyttelse.
  • Pr. 1. juli 2008 var der i alt tildelt 8.781.985 personnumre i Danmark. Heraf var 5.545.772 aktive personer med bopæl i Danmark eller Grønland. 3.236.213 var inaktive - altså døde, forsvundne eller udrejste.
  • Hvis en person er udsat for misbrug af sit personnummer, har man siden 1. april 2014 kunnet få et nyt i særlige tilfælde.
  • Det drejer sig først og fremmest om tilfælde, hvor et nyt personnummer kan være med til at forhindre yderligere misbrug af din identitet. Det kan være på grund af kreditkøb på nettet, eller hvis ens egen henvendelse til kreditorer og politi ikke er nok til at stoppe misbruget.

Kilder: borger.dk, cpr.dk, Ritzau