Chokmåling: Nej-siden har taget føringen

For første gang har nej-siden fået overtaget i MEGAFONs målinger forud for folkeafstemningen på torsdag. I dag vil 40 procent af danskerne stemme nej, mens 35 procent vil stemme ja, viser målingen, der er foretaget for TV 2 og Politiken.

Hver fjerde vælger har ikke besluttet sig, og dermed er gruppen af tvivlere vokset siden sidste måling fra 23.-26. november, hvor 41 procent ville stemme ja, men 38 procent sagde nej.

Der er dermed lagt op til en vaskeægte gyser, når danskerne skal til stemmeurnerne på torsdag. Og det er en måling, der vil ryste ja-siden, vurderer TV 2s politiske analytiker Peter Lautrup-Larsen.

- Det er en chokmåling. I andre målinger, hvor nej-siden førte, har man kunnet trøste sig med, at MEGAFON i sine målinger havde et lille forspring til ja-siden og tæt på dødt løb. Nu bekræfter MEGAFON den tendens, man har set i andre målinger, siger han.

Også hos MEGAFON er det uventet, at vi ser så store bevægelser. 

- Det er overraskende, at det sker så voldsomt og at så relativt sent i valgkampen, men hvis man har kigget på det over tid, så har ja-siden konsekvent mistet opbakning siden vi begyndte at måle efter udskrivningen af folkeafstemningen, siger Asger H. Nielsen til TV 2.

-Artiklen fortsætter under grafikken...

Bål og brand

Seneste Gallup-måling for Berlingske fredag viser, at 38 procent stemmer nej, mens 34 procent stemmer ja, mens torsdagens Norstat-måling udført for Altinget viser 41 procent nej og 34 procent ja.

Det store spørgsmål er hvad ja-siden nu vil gøre. Har man en kanin, man vil trække op af hatten her i slutspurten? Det er der alt andet end gode erfaringer med, fortæller Peter Lautrup-Larsen.

- Da man få dage før euro-afstemningen truede danskerne med bål og brand, hvis det blev et nej, gik det ikke godt, siger han, og henviser til afstemningen i 2000.

Her stemte 53,2 procent nej – men sådan behøver det ikke gå på torsdag.

- Det, ja-siden kan hænge sin hat på, er, at der stadig er så mange tvivlere. Det er dem, der vil afgøre valget. Og derfor kan man ikke sige, at det er afgjort endnu, siger han.

Nej-kampagnen har virket

Ja-sidens problem er ifølge Peter Lautrup-Larsen, at det, de tidligere gange, hvor et flertal af vælgerne har stemt nej, ikke er gået så galt, som ja-siden forsøgte at overbevise vælgerne om, at det ville.

- Nogen vil endda sige, at nejet til euroen er endt med at være en fordel. Ved denne afstemning siger ja-siden, at det ikke kan lade sig gøre at få alle de aftaler, nej-siden påstår. Den argumentation har vælgerne tydeligvis ikke taget til sig, siger han.

De tre nej-partier Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance – der alle gik frem ved valget i juni – har til gengæld haft held med at få afstemningen til at dreje sig om andet end Europol, bemærker Peter Lautrup-Larsen.

- Man har også fået det til at handle om tilliden til de toneangivende politikere – herunder om man kan tro på garantier fra eksempelvis statsministeren, siger han.

Målingen er gennemført som en telefonisk rundspørge blandt 1.000 vælgere i perioden 26.-29. november. 

Venstres bagland langer hård ud efter ja-kampagnen og sætter ord  på, hvorfor de har fejlet.