Corydon i duel om finanslov: I har lavet den for mig, Claus

Bjarne Corydon er tidligere finansminister og dermed blandt samfundets øverste.

Og Corydon, der nu er næstformand i den Socialdemokratiske folketingsgruppe mener, at den nuværende finansminister Claus Hjorth Frederiksen har lavet en finanslovs-aftale, der mest af alt gavner de velstillede - sådan nogle som Bjarne Corydon selv.

- Jeg synes man skal stå ved det, man har gjort. Man har rottet sig sammen i de to mikrosmå borgerlige partier længst til højre i Danmark, man har fuldstændig  forhandlet DF (Dansk Folkeparti, red.) ned under gulvbrædderne, og lavet en finanslov, der gavner sådan nogle som mig. Sådan en som mig, der er på minister-eftervederlag, har en høj løn, en stor bil og et fint hus her i hovedstadsområdet og virkelig har råd til at udnytte bolig/job fradraget  - vi har virkelig fået noget ud af det her. Det har den almindelige lønmodtager ikke, siger Bjarne Corydon til TV 2.

Uansvarlig politik

Det udløste et vredt svar fra Claus Hjorth Frederiksen, der beskyldte den Corydon og den tidligere regering for at føre en uansvarlig politik.

- Hør nu her. Det er jo bare propaganda og fordrejninger. Vi har lavet en økonomisk ansvarlig finanslov. Vi har bevæget os væk fra den kant, hvor Corydon færdedes, hvor man trak kassekreditten til det yderste. Nu har vi konsolideret økonomien. Jeg synes faktisk, det er en meget meget afbalanceret finanslov, vi har lavet her, siger Claus Hjorth Frederiksen.

Bjarne Corydon: - Det vil jeg ikke have siddende på mig. Vi hev Danmark ud af den økonomiske krise, den tidligere regering havde bragt os ud i. Men sandheden er at de største løft i udgifterne i de kommende år ikke er ældrepleje og politi, det er flygtninge.

Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti indgik torsdag en aftale om en finanslov for 2016.

Her er de vigtigste punkter:

  • Flere penge til sundhed - Sundhedsområdet får i alt tilført 2,4 milliarder kroner i 2016. Pengene gives med "fokus på ældre" og skal gå til hurtigere udredning og behandling, indsats for demente og ældre medicinske patienter, løft til fødeafdelinger og tryghed for akuthjælp i alle dele af landet.  
  • Værdighedsmilliard til ældre - Der skabes en årlig "værdighedsmilliard" på ældreområdet. Pengene skal gå til udbredelse og implementering af en "værdighedspolitik" i alle kommuner.  
  • Flere penge til politiet - Tirsdagens aftale om et nyt politiforlig er også en del af finansloven. Der afsættes 1,9 milliarder kroner mere til politiet i de kommende fire år.  
  • Offentlig vækst- Regeringen havde på forhånd lagt op til offentlig vækst på 0,3 procent i 2016. Præcist hvor det ender, bliver der lige nu regnet på i Finansministeriet. Det ventes, at den lander lidt over 0,3 procent.  
  • Sænket registreringsafgift -  Et af de store punkter i aftalen er, at den højeste del af registreringsafgiften (afgiftsværdien fra 81.700 kr. og opefter) bliver sænket fra det nuværende niveau på 180 procent til 150 procent. Det betyder, at en mellemstor familiebil bliver mellem 10.000 og 20.000 kroner billigere. Fra 2016 går grænsen for, hvornår den højeste del af registreringsafgiften skal betales ved 82.800 kr. For store biler som for eksempel en VW Passat bliver besparelsen næsten 40.000 kr., mens den for de helt dyre biler, eksempelvis en Audi A6 lander på næsten 60.000 kr. Med nedsættelsen vil statskassen gå glip af 350 millioner kroner ifølge papiret fra Finansministeriet, mens arbejdsudbuddet vil blive påvirket positivt med 675 fuldtidspersoner. Særligt Liberal Alliance har krævet indrømmelser på registreringsafgiften. Partiet så helst, at registreringsafgiften bliver afskaffet helt.  
  • Fastfrysning af grundskyld - Grundskylden fastfryses på beløbsniveau i 2016. Fastfrysning gælder for alle ejerboliger og koster statskassen 570 millioner kr.
  • Besparelser på uddannelse og forskning - Regeringen skærer samtidig ned på uddannelse og forskning. Der spares 2 pct. de næste fire år. Dog friholdes erhvervsuddannelserne til næste år.
  • Sænket udviklingsbistand - Regeringen har haft som mål at nedbringe udviklingsbistanden fra det nuværende niveau på 0,87 procent af bruttonationalindkomsten (BNI) til 0,7 procent, som er FN’s officielle mål. I den ny aftale fremgår det, at udviklingsbistanden for 2016 bliver bragt ned til et niveau på 0,71 procent af bruttonationalindkomsten.  
  • Flere asylansøgere - Det fremgår også, at regeringen skønner, at der i 2016 kommer "markant flere" asylansøgere til Danmark end de 15.000 personer, der har været forventningen indtil nu. Det medfører udgifter som skal finansieres gennem udviklingsbistanden, og hvis det ikke er nok, skal pengene hentes i reserverne.  
  • Forhøjet tilskud til friskoler - Forældre, der sender deres børn i frie grundskoler, får en højere tilskudsprocent til betalingen. Konkret er der tale om en forøgelse af tilskudsprocenten (koblingsprocenten) for frie grundskoler. Den hæves fra 71 til 73 procent.  
  • Boligjobordningen genindføres - Boligjobordningen genindføres for 2015 og videreføres som en ny "grøn ordning" i 2016 og 2017. Aftalen blev indgået for to uger siden med Alternativet og SF.  
  • Kontantjælpsloft indføres - Der indføres et nyt kontanthjælpsloft, som skal øge incitamentet til at tage et arbejde. Aftalen blev indgået onsdag.  
  • NOx-afgiften nedsættes, og reklameafgiften annulleres - Regering havde på forhånd lagt op til, at den såkaldte NOx-afgift skulle fjernes. Det bliver den ikke helt, fremgår det af finansloven. Til gengæld sænkes den væsentligt fra det nuværende niveau på 25 kr. pr. kg. til 5 kr. pr. kg. Det svarer til, at NOx-afgiften kommer ned på niveauet fra 2011, hvorfra SR-regeringen med finansloven for 2012 hævede den til 25 kr. pr. kg. Reklameafgiften bliver helt afskaffet.  
  • Bedre vilkår ved generationsskifte - Der afsættes også 200 mio. kr. fra 2016 og til at nedsætte bo- og arveafgiften ved overdragelse af en erhvervsvirksomhed til nære familiemedlemmer.