Politik

Så meget ville det koste Danmark at sige nej til kvoteflygtninge

af

Rettelse: I en tidligere version af denne artikel var det ikke tilstrækkeligt fremhævet, at Danmark ikke er med i EUs kvotesystem på flygtningeområdet og derfor ikke kommer til at betale bøden. TV 2 beklager fejlen. 

Danmark står uden for fordelingen af kvoteflygtninge i EU - og sådan vil regeringen have, at det skal fortsætte med at være.

Den linje ville koste os dyrt, hvis vi var med i fordelingen. EUs medlemslande skal ganske vist have mulighed for at hoppe ud af kvotesystemet på flygtningeområdet, mener EU-kommissionens formand Jean-Claude Juncker. Men det skal ikke være gratis.

– Hvis rimelige og objektive forhold, såsom en naturkatastrofe, gør, at et medlemsland midlertidigt ikke kan deltage fuldt eller helt i beslutningen om fordelingen, vil det skulle bidrage til EUs budget med et beløb svarende til 0,002 procent af landets bruttonationalprodukt, står der i den plan, Juncker fremlagde i onsdags.

Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) var sidste år på 1.921 milliarder kroner. Afgiften til EU ville altså være på 38,43 millioner kroner. 

Hvad kan man få for de penge?

I Allerød Kommune regner man med at bruge lidt over 17,6 millioner kroner på de 74 flygtninge, kommunen venter at modtage i år. Det svarer til en udgift på 239.007,14 kroner pr. flygtning. For 38 millioner kroner ville man altså kunne tage 158 flygtninge. 

For 38 millioner kan man eksempelvis finansiere busdriften i Rudersdal Kommune. Ville man hellere afholde en folkeafstemning om Danmarks EU-forbehold på retsområdet, rækker pengene derimod ikke helt. Afholdelsen af et valg eller en folkeafstemning koster nemlig i omegnen af 100 millioner kroner.

Jean-Claude Junckers plan indebærer desuden en obligatorisk fordeling af i alt 160.000 flygtninge. Det mødes han med EUs justits- og indenrigsministre om i dag i Bruxelles. Her har Danmark på forhånd meldt ud, hvor mange – eller hvor få – vi tager: Nul. 

TV 2 har tidligere interviewet en række af de flygtninge, der rejser gennem Danmark. Læs deres historie her.

T2Toolbox embed

Det er i øvrigt ikke første gang, at Danmark oplever en stor flygtningestrøm. Herunder har vi taget et historisk tilbageblik.

T2Toolbox embed

Derfor skriver TV 2 'flygtninge og migranter'

TV 2 modtager en del henvendelser fra seere og læsere, der mener, vi bruger de forkerte termer om de mange mennesker, der i denne tid strømmer til Danmark. 

I hovedtræk dækker de forskellige begreber over følgende: 

  • Asylansøger: En person, der har søgt om asyl i et givent land.
  • Flygtning: En person, der har opnået at få asyl.
  • Indvandrer: En person, der har fået opholdstilladelse til at være i et andet land.
  • Migrant: En person, der er rejst til et andet land.

I daglig tale kaldes mange for flygtninge. Mange vil også mene, at hvis man for eksempel flygter fra fra krig i Syrien, er man flygtning – selvom man endnu ikke har fået asyl.

Derfor har TV 2 valgt, at de, der er på flugt fra krig og personlig forfølgelse, kaldes flygtninge. Også selvom de ikke har fået asyl. Resten omtales som migranter. Består gruppen af både flygtninge og migranter, kalder vi dem begge dele.