Politik

Støjberg: Vi tager ikke én eneste EU-kvoteflygtning

af

Danmark kommer ikke at tage del i fordelingen af de 160.000 asylansøgere, som EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker har ønsket. Det siger udlædninge- og integrationsminister Inger Støjberg (V). 

 - Vi bliver ikke en del af fordelingen af de 160.000 asylansøgere. Jeg tror, man må sige, at der allerede foregår en uformel omfordeling af asylansøgere i Europa. Men vi bliver ikke en del af fordelingen af de 160.000 asylansøgere. Vi ligger allerede meget højt, siger ministeren til Ritzau.

Hun henviser til, at Danmark har et retsforbehold, som gør, at vi står uden for den fælles asylpolitik.

– Dels har vi et retsforbehold, dels har vi også taget vores andel. Vi tager andenflest, hvis vi ser på syrere, og hvis vi kigger på alle grupper, tager vi femteflest, forklarer Inger Støjberg over for TV 2.

Udmeldingen kommer efter at det har været diskuteret, hvorvidt Danmark fortsat kan deltage i Dublin-forordningen, hvis vi ikke tager del i fordelingen af flygtninge efter nationale kvoter.

Regeringen agter at fortsat at være med i Dublin-forordningen. Det vil ifølge Inger Støjberg fortsat være muligt, selv om Danmark ikke deltager i fordelingen. 

Oppositionspartierne påpeger, at det vil være muligt for Danmark at deltage i fordelingen på frivillig vis, men det afviser regeringen altså. 

Det siger Dublinforordningen

Dublin-forordningen (Rådets forordning nr. 604/2013) er en aftale mellem EU-landene, Norge, Schweiz, Island og Liechtenstein, som skal sikre, at en asylansøgning, der indgives i et af disse lande, kun behandles af ét land. Forordningen skal også sikre, at der altid kan findes et land, der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning. 

Dublin-forordningen indeholder først og fremmest en række kriterier for, hvilken medlemsstat, der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om asyl. Kriterierne angiver i prioriteret rækkefølge, hvilket land der bærer ansvaret for behandlingen af asylansøgningen:

  1. Det land, hvor ansøgerens nærmeste familie opholder sig.
  2. Det land, der har udstedt en opholdstilladelse eller et visum til ansøgeren.
  3. Den første medlemsstat, som ansøgeren ulovligt er indrejst i.
  4. Det land, hvor ansøgeren først har søgt om asyl.

Kilde: Udlændingestyrelsen.