Politik

Måling: Stort flertal vil have tilvalgsordning

af

Et stort flertal af danskerne er klar til at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning.

Det viser en meningsmåling, som Megafon har foretaget for TV 2 på dagen hvor de EU-positive partier er blevet enige om en tilvalgsordning, de gerne ser erstatte det retsforbehold, som Danmark har haft siden 1993.

61 procent af de adspurgte erklærer sig enig i udsagnet, at ”det eksisterende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning”, mens blot 19 procent mener, at ”retsforboldet skal bevares som det er i dag.” Hver femte svarer ”Ved ikke.”

Redaktør: Meget kan ske

Ifølge Anders Langballe, politisk redaktør på TV 2, må målingen vække begejstring hos regeringen, Venstre, Konservative og SF.

- Det må være en særdeles glædelig nyhed for de EU-positive partier. Det er selvfølgelig vigtigt at understrege, at den her måling er lavet på et meget tidligt tidspunkt, og meget kan ske i den kommende tid, når diskussionerne om det her emne for alvor kommer på dagsordenen, siger Anders Langballe, der også bemærker, at der blandt de vælgere, der stemmer på de EU-kritiske partier Enhedslisten og Dansk Folkeparti også er flertal for en tilvalgsordning:

- Usikkerheden er selvfølgelig større, når vi går ned i tallene og tager små vælgergrupper ud – men det er da værd at bemærke, at der blandt alle partiers vælgere er et flertal, der siger ja. Selv i Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

Du kan læse meget mere om diskussionen om retsforbeholdet her. 

Følg TV 2 Politik

Få seneste nyt, analyser og baggrund om dansk politik, leveret af TV 2's redaktion på Christiansborg:

TV 2 Politik på Facebook

TV 2 Politik på Twitter

Retsforbeholdet

Retsforbeholdet er et af i alt fire forbehold, der udspringer af den danske folkeafstemning 2. juni 1992, da 50,7 procent af de danske vælgere stemte nej til Maastricht-traktaten, mens 49,3 procent stemte ja.

Forbeholdene blev politikernes fortolkning af dette nej, så Danmark alligevel kunne tilslutte sig en lang række af de emner, der indgik i den afviste traktat.

I 1993 blev de fire undtagelser accepteret af de øvrige EU-lande og godkendt ved en ny folkeafstemning i Danmark.

De fire forbehold handlede om, at danskerne vil have kroner som betalingsmiddel, ikke euro, at danske soldater ikke deltager i militæraktioner, som er ledet af EU, at Danmark kun deltager i visse dele af EU's politi- og retssamarbejde, samt at danskere ikke skal være EU-statsborgere.

Det sidste forbehold om unionsborgerskab har i dag ingen reel betydning. Som EU-samarbejdet har udviklet sig, er der ikke noget egentligt unionsborgerskab for hverken danskere eller indbyggere i andre EU-lande.

/ritzau