Overblik: Hvad er det egentlig, vi skal stemme om?
Senest i første kvartal 2016 skal danskerne til folkeafstemning. En afstemning om ”aftale om tilvalg af retsakter på området for retlige og indre anliggender”.
Men hvad ligger egentlig bag den ikke så mundrette formulering? Hvad er det, vi skal stemme om?
TV2.dk giver dig her et overblik:
I 1993 vedtog et flertal af danskerne, at Danmark skulle tilslutte sig den såkaldte Maastricht-traktat – men med fire forbehold. Et af dem er retsforbeholdet, som betyder, at Danmark siden da ikke kun har kunnet deltage i samarbejde på retsområdet, hvis samarbejdet er overstatsligt og ikke mellemstatsligt.
I forbindelse med en ny traktat, som trådte i kraft i 2009 – Lissabon-traktaten – bliver langt størstedelen af det retlige samarbejde i EU netop overstatsligt, og det får dermed konsekvenser for Danmark, der ikke kan deltage i dele af den fælles terrorbekæmpelse, bekæmpelse af trafficking og anden organiseret kriminalitet, i den fælles asylpolitik og meget mere.
Helt centralt er også det europæiske politisamarbejde Europol, der efter Lissabon-traktaten er at betragte som et overstatsligt samarbejde – og som dermed er i strid med retsforbeholdet.
Det er en uholdbar situation for Danmark, mener de såkaldt EU-positive danske partier – Socialdemokraterne, Venstre, Radikale, SF og Konservative – der derfor igennem længere tid har forhandlet om, hvordan en aftale om at sende retsforbeholdet til afstemning skal se ud. Tirsdag den 17. marts blev partierne så enige, og det står nu fast, hvad det er, vi skal stemme om senest i marts 2016.
Her skal danskerne ikke stemme om helt at droppe retsforbeholdet. Det, de EU-positive partier vil sende til afstemning, er deres forslag om at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning.
I dag er der i alt 50 EU-retsakter – områder af EU-samarbejdet – som er omfattet af retsforbeholdet, og som Danmark altså ikke er en del af i øjeblikket. Af de 50 ønsker de EU-positive partier at tilvælge 22. Det er akter, der primært handler om samarbejde på det politi- og straffe- og civilretlige område. Et par eksempler er Menneskehandelsdirektivet, Direktivet om seksuelt misbrug af børn, Direktivet om falskmøntneri og mange flere. Du kan finde den fulde liste over retsakterne her:
Tilbage er blandt andet EU-retsakter vedrørende området for asyl- og indvandring. De akter er der i aftalen ikke lagt op til at tilvælge. Danmark vil således fortsat have et forbehold overfor en fælles EU-asyl- og indvandringspolitik, også selv hvis et flertal ender med at stemme 'ja' ved folkeafstemningen.
Hvorfor er Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance imod?
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten/Folkebevægelsen mod EU er kritiske overfor de EU-positive partiers aftale.
Dansk Folkepartis modstand skyldes dog ikke, at man er imod, at Danmark eksempelvis fremover kan deltage fuldt ud i Europol-samarbejdet. Kritikken går i stedet på den måde, aftalen er formuleret på.
Af aftalen fremgår det nemlig, at aftalepartierne kan vælge at tilslutte sig fremtidige retsakter ”ved enighed blandt aftalepartierne eller ved, at det annonceres forud for et folketingsvalg.” Og dermed ser de EU-skeptiske partier en risiko for, at de EU-begejstrede partier fremover blot kan tilslutte sig flere og flere retsakter, uden at skulle spørge danskerne ved en ny folkeafstemning hver gang.
Her er det Dansk Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet, Morten Messerschmidt, der formulerer den frygt:
Og Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl:
Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, formulerer i en pressemeddelelse sin kritik af aftalen således:
- De EU-begejstrede partier forsøger at bilde befolkningen ind, at afstemningen bare handler om, hvorvidt Danmark skal deltage i Europol eller ej. Men det er så tæt på løgn, som man kan komme. Afstemningen handler reelt om, hvorvidt vi skal give EU nøglen til maskinrummet til vores retspolitik. Jeg er stærkt bekymret for vores retssikkerhed, hvis familieretten, strafniveuaer, retssikkerhedsgarantier og meget andet bliver taget ud af Folketingets hænder og overladt til EU.