S-profil træt af valgrygter: Lav faste perioder på fire år
Når jungletrommerne på Christiansborg rumler med rygter om, hvornår folketingsvalget kommer, er det til stor irritation for politikernes arbejde.
Sådan lyder det fra Socialdemokraternes Pernille Rosenkrantz-Theil, der foreslår at lave faste valgperioder i stedet for som nu at lade det være op til statsministeren, hvornår valget kommer.
- Jeg synes, at ulempen ved folketingsvalgene er, at det er hele det sidste år, som går op i valgspekulationer. Som kandidat bruger man tid på at forberede valg, fordi man ikke ved, om det kommer om en måned eller et år, så man bliver ligesom nødt til at sove med støvlerne på, siger Pernille Rosenkrantz-Theil til tv2.dk.
Vil give kortere valgkamp
Hun ønsker, at man, ligesom ved kommunalvalget og valgene til det svenske og norske parlament, indfører en fast periode på fire år, så man undgår spekulationer.
- Det giver den fordel, at det forkorter den tid, man bruger på valgkampen. Der kommer ligesom den logik omkring kommunalvalget, at når det ligger i november, så starter valgkampen først rigtigt efter sommerferien.
Pernille Rosenkrantz-Theil mener, at problemet med den nuværende lovgivning er, at journalister og kommentatorer tidligt begynder at koncentrere sig om valgrygter frem for det politiske indhold. Derudover bruger politikerne en masse tid på at forberede sig på dagsordener, der i sidste ende ikke viser sig at blive aktuelle, når valget endeligt bliver udskrevet, mener hun.
Men har politikerne ikke også selv et ansvar for ikke at gå i selvsving over et valg, der kan ligge langt ude i fremtiden?
- Jamen men alt andet ville også være dybt uansvarligt
- Hvis ikke jeg var klar til valg nu, så ville jeg jo ikke tage mit kandidatur seriøst, for det risikerer jo sådan set at blive udskrevet nu. Så det bliver man bare nødt til at være klar på, siger hun.
Forsker: Politikerne fører valgkamp alligevel
På Københavns Universitet kan valgforsker Kasper Møller Hansen godt se logikken i forslaget.
- Snakken om valg er blevet mere udtalt de sidste par år med den øgede konkurrence der er mellem rød og blå blok. Og en fast valgperiode sikrer måske politikerne lidt ro og lidt bedre logistikforhold end det her med, at de kan risikere, at der kommer valg lige pludseligt, siger Kasper Møller Hansen.
Han er dog ikke sikker på, at en fast valgperiode vil løse problemerne med valgkampe, der begynder langt tid før valget.
- Får vi faste valgperioder, vil partierne stadig løbende føre kampagner på forskellig vis, for man er nødt til at være opmærksom i forhold til valgkredse og andre ting løbende, siger Kasper Møller Hansen til tv2.dk.
Han mener, at valgperioderne allerede er på vej til at blive længere og henviser til, at den forrige var den længste, og at den nuværende også bliver lang. På den måde er der næsten allerede indført en fast fireårig valgperiode, siger han.
Derudover påpeger Kasper Møller Hansen, at der flere ting man skal være opmærksom på, hvis man vil lave en fast valgperiode. For eksempel om en regering, der ikke kan få flertal for sin finanslov, skal have lov til at udskrive et valg før tid, eller om de skal sidde handlingslammede valgperioden ud.
Venstre: Ville ikke snakke valg, hvis regeringen havde en politik
Skal Pernille Rosenkrantz-Theils forslag om en fast valgperiode blive en realitet, kræver det en ændring af Grundloven.
Folketingets formand Mogens Lykketoft kan se argumenter både for og imod partifællens forslag om en fast valgperiode. Han har de seneste år snakket med Folketingets partier om at nedsætte en grundlovskommission, der kan se på mulighederne for ændringer. Men hos de fire borgerlige partier er der ikke stemning for en sådan kommission, og derfor er den ikke lige op over, forklarer Mogens Lykketoft.
Hos Venstre mener man ikke, at forslaget om en fast valgperiode er en god idé. Næstformand Kristian Jensen siger, at det skal være muligt for en regering at udskrive valg, hvis den er kørt fast eller har behov for et nyt mandat til politiske initiativer.
Og så mener Kristian Jensen, at Pernille Rosenkrantz-Theil og hendes parifæller selv er skyld i snakken om valg.
- Hvis nu regeringen havde nogle politiske projekter at lægge frem, så ville vi være optaget af dem. Problemet er, at regeringen ikke har flere politiske projekter, så det står jo stille i øjeblikket, siger han.
Hos Socialdemokraterne oplyser politisk ordfører Ole Hækkerup, at man ikke ønsker en grundlovsændring, men at man er åben over for en diskussion. En ændring af grundloven kræver dog et bredt flertal og en meget grundig diskussion, og der er vi slet ikke endnu, siger han.