Unge konservative om Behnke-stop: Et stort tab

Efter 20 år på tinge er det snart slut. De Konservatives rets- og forsvarsordfører Tom Behnke genopstiller ikke til Folketinget ved det kommende valg.

Og den nyhed ærgrer Mikkel Ballegaard, der er formand for Konservativ Ungdom.

- Tom har altid stĂĄet for en hĂĄrd retspolitik. Via hans tidligere job som politibetjent ved han, hvad han taler om, og han har kommunikeret det pĂĄ en god mĂĄde. Han kalder en spade for en spade, og det er der mange i Konservativ Ungdom, der har sat pris pĂĄ, siger Mikkel Ballegaard og uddyber;

- Der skal være respekt for offerets retfærdighedsfølelse, og derfor er der mange retsområder, hvor straffen skal være hårdere. For eksempel personfarlig kriminalitet og indbrud i hjemmet. Den retning kæmpede Tom for, hvilket vi kommer til at mangle i fremtiden. Derfor er det et stort tab for Konservative.

Frygter du dermed, at linjen på retsområdet bliver blødere?

 - Nej, det frygter jeg ikke. Søren Pape går også ind for en hård retspolitik. Men jeg synes, at Behnke var rigtig god til at kommunikere den ud.

Nye unge kræfter

Samtidig håber Mikkel Ballegaard, at Behnkes exit fra dansk politik kan give plads til yngre konservative kræfter.

- Hver gang jeg får det spørgsmål, så siger jeg, at det jo ikke er noget nulsumsspil. Stod det til mig, skulle vi gerne have flere mandater, så der både sad unge og gamle i Folketingsgruppen. For der er også en masse erfaring, der er vigtig at holde fast i. Men når man aktivt vælger ikke at genopstille er det jo naturligt at se på, hvem der står i næste led. Så jeg håber, at der nu kommer nogle unge ind, der har mange år foran sig.

Tom Behnke begrunder selv sit valg med, at han nu har brug for ”frisk luft” og mere tid til familien.

- Det har været 20 spændende og begivenhedsrige år med gode kolleger og masser af spændende oplevelser, men nu er tiden kommet til, at jeg skal ud og have frisk luft og ny inspiration. Og ikke mindst tid til, at jeg skal være mere sammen med mine børn, som jeg længe har ønsket at prioritere højere, meddeler han i en skriftlig kommentar til TV 2.

Der skal senest være valg til Folketinget i september 2015. I den seneste meningsmåling, foretaget af Megafon for TV 2 og Politiken, står K til at få 5,3 procent af stemmerne.

Følg TV 2 Politik

FĂĄ seneste nyt, analyser og baggrund om dansk politik, leveret af TV 2's redaktion pĂĄ Christiansborg:

TV 2 Politik pĂĄ Facebook

TV 2 Politik pĂĄ Twitter