Her ligger partierne på ”stramme-skalaen”

Du kan se Besserwisserne på TV 2 PLAY her 

Socialdemokraterne har efterhånden rykket sig så meget i udlændingepolitikken, at de politiske kommentatorer er uenige om, hvorvidt partiet nu fører en strammere udlændingepolitik end regeringspartiet Venstre.

I denne uges udgave af NEWS-magasinet ”Besserwisserne” fik kommentatorerne til at opgave at placere Socialdemokraterne i forhold til Venstre på en udlændingepolitiske skala. Og her kom der forskellige vurderinger på 10-skala’en, der gik fra ”slap” til ”stram”:

- Socialdemokraterne fremstår en lille smule mere stramme end Venstre. I realiteterne er de nok ikke, siger politisk kommentator Jarl Cordua, der placerer Socialdemokraterne som ”strammere” end Venstre.

- Venstre og Socialdemokraterne har jo diskuteret en lang række forslag i månedsvis – og I mange tilfælde vil Socialdemokraterne gerne være med. Men de forsøger at få nogle ting pillet ud, så deres kovendinger undervejs ikke bliver så markante, siger politisk redaktør på Politiken – Jesper Thobo-Carlsen – der placerer Venstre som ”strammere” end Socialdemokraterne.

Søs Marie Serup, politisk kommentator, BT havde valgt en salomonisk løsning og placeret Socialdemokraterne på samme trin som Venstre på ”udlændinge-skalaen”.

- Socialdemokraterne prøver at ligne Dansk Folkeparti så langt de overhovedet kan. De vil i virkeligheden gerne lægge lidt afstand til Venstre, hvis de kunne på nogle spørgsmål. Men at forestille sig, at de passerer Dansk Folkeparti på noget tidspunkt er fuldstændig sort snak.

Besserwisserne

De politiske besserwissere står for skud, når TV 2 NEWS’ vært inviterer en række politiske redaktører, analytikere og kommentatorer i studiet for at holde dem op på deres analyser. Gik det, som de forudsagde, eller blev de udsat for kløgtigt spin?

Besserwisserne sendes hver fredag klokken 18.10 på TV 2 NEWS.