Politik

Her er regnestykket: Sådan vil de ændre politikernes løn

Hvordan skal politikere – både borgmestre, folketingsmedlemmer og ministre – aflønnes i fremtiden?

Det spørgsmål har den såkaldte Vederlagskommission siden 2014 haft til opgave at udarbejde en række anbefalinger til. Og mandag klokken 11.00 fremlagde kommissionsformand Michael Christiansen resultatet på et pressemøde.

Grundlæggende anbefaler kommissionen, at lønnen – også kaldet vederlaget – forhøjes. Til gengæld forringes politikernes pensionsordning.

Flere penge til et medlem af Folketinget

Lad os eksempelvis kigge på lønnen til et medlem af Folketinget. I dag modtager et medlem af Folketinget et vederlag på 625.000 kroner om året - og derudover et skattefrit tillæg på 137.000 kroner. Fremover skal man, ifølge kommissionen skulle have et samlet vederlag på 870.000 kroner - alt sammen skattepligtigt. Det er altså en stigning i lønnen på mere end 100.000 kroner om året før skat. Til gengæld forringes pensionen. Samlet set, over et livsforløb, vil det i gennemsnit betyde en stigning på 26.000 kroner om året, viser kommissionens udregninger.

Omvendt er det for ministre, der trods en lønstigning vil opleve et fald i indtægt - regnet ud over et samlet livsforløb - på grund af den markante forringelse af den nuværende ministerpension.

Du kan se beløbene i nedenstående tabel fra Vederlagskommissionen. Første række er lønnen for ministre, anden række for medlemmer af Folketinget, tredje række er borgmestre og fjerde række regionsrådsformænd: 

- Politikere er ledere. De skal have en ordentlig løn, siger Michael Christiansen.

- Det vigtige er, at politikere får deres løn, når de arbejder som politikere, og ikke når de går på pension mange år senere.

Ikke dyrere for statskassen

Det står samtidig klart, at gennemføres kommissionens anbefalinger, bliver statens samlede udgifter til politikeres lønninger faktisk en smule lavere - omkring 800.000 kroner om året:

Allerede inden fremlæggelsen har kommissionens anbefalinger skabt voldsom debat. På forhånd havde partierne, der i 2014 nedsatte kommissionen, givet hinanden håndslag på, at kommissionens anbefalinger skulle vedtages. Men tidligere på måneden smuldrede flertallet for at gennemføre kommissionens anbefalinger pludselig. Både Venstre, Socialdemokraterne og SF afviste nu, at en lønstigning til politikerne kunne komme på tale.

I en pressemeddelelse siger finansminister Claus Hjort Frederiksen nu, at han vil drøfte kommissionens anbefalinger med Folketingets partier. 

- Jeg vil gerne takke Vederlagskommissionen for det store arbejde, de har udført med udarbejdelsen af denne omfattende og grundige rapport om politikeres vederlag. Anbefalingerne lægger op til væsentlige ændringer i aflønningen af politikere, og i kølvandet på den store debat, der har været om emnet, vil vi nu drøfte disse anbefalinger med partierne, siger han.

Du kan få hele overblikket over, hvad politikere tjener i dag, her.

Vederlagskommissionens opgave

  • Kommissionen skal foretage en analyse af den samlede vederlæggelse af borgmestre, regionsrådsformænd, folketingsmedlemmer og ministre.
  • Analysen skal omfatte alle elementer i vederlæggelsen, herunder godtgørelser, omkostningstillæg, eftervederlag, pension, modregningsregler, samordningsregler, uddannelsesmidler og den løbende regulering af vederlagene.
  • Forslagene skal ifølge kommissoriet "tage højde for den udvikling, der over de senere år har været i politikernes arbejdsvilkår, herunder i forhold til kompleksiteten i arbejdsopgaverne samt i forhold til politikernes ansvar og arbejdsbyrde".
  • Kommissionen skal færdiggøre sit arbejde inden udgangen af 2015 med henblik på, at eventuelle ændringer for borgmestre og regionsrådsformænd kan vedtages i god tid inden de kommunale og regionale valg i 2017 og få virkning pr. 1. januar 2018.
  • Kommissionens formand er bestyrelsesformand i DR, Michael Christiansen.

 Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet