Politik

Borgmestre kan stå til stort lønhop: - De er som topledere

af

Da Vederlagskommissionen mandag fremlagde sit bud på, hvordan danske fuldtidspolitikeres løn- og pensionsforhold skal se ud i fremtiden, blev der lagt stor vægt på, at borgmestres lønninger skal hæves med gennemsnitligt 30,5 procent.

Spørger man Vederlagskommissionens formand, Michael Christiansen, så er en lønstigning afgørende for, at borgmestrene rent faktisk får den betaling, de er værd.

- Politikere er ledere. De skal have en ordentlig løn. Vi synes ikke, det er rimeligt, at politikere rykkes ud af den sammenhæng, de er i. Der er ikke tvivl om, at som reglerne er, så er borgmesteren øverste chef i kommunen, siger han.

Da en del af kommissionens rapport lækkede i starten af januar, rygtedes det, at folketingspolitikere og borgmestre ville få lønstigninger på henholdsvis 15 og 30 procent. Det fik samtlige af de partier, der ellers indgik en musketéred om at følge kommissionens anbefalinger, til at trække i land.

Ifølge Vederlagskommissionens udlægning vil det derfor være borgmestrene, der kommer til at stå tilbage som de helt store tabere.

Belastende at være borgmester

Lønmæssigt har borgmestrene haltet bagefter siden 1994. Det betyder, at mange af borgmestrene kun tjener det halve af deres kommunaldirektør, og det er det, Vederlagskommissionen vil indhente.

- Det er enormt belastende at være topleder. Vi tror ikke, at det er mere belastende at være borgmester, men vi tror, at det er belastende på en anden måde, siger Michael Christiansen.

Samtidig viser en undersøgelse, kommissionen har fået lavet hos Kora, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, at de fleste borgmestre arbejder 60-70 timer ugentligt. Også det mener Michael Christiansen, der skal reguleres for.

- De, der siger, at de arbejder 80-100 timer om ugen, lyver. Det kan man ikke på sigt. Og hvis vi spørger andre i samfundet, hvor meget de arbejder, så vil man nå frem til, at andre topledere arbejder lige så meget, siger Michael Christiansen.

Det tjener borgmestre:

En borgmesters løn afhænger i dag af, hvor stor kommunen er.

I kommuner med under 12.500 indbyggere er lønnen omkring 527.000 kroner om året.

Fra 12.501-25.000 indbyggere er lønnen 600.643 kroner.

Fra 25.001-40.000 indbyggere er lønnen 659.482 kroner.

Fra 40.001-80.000 indbyggere er lønnen 737.906 kroner.

Over 80.000 indbyggere er lønnen 825.939 kroner.

Københavns Kommunes overborgmester får 925.622 kroner.

Kilde: Altinget.dk

Her er anbefalingerne

Du kan se politikernes nuværende løn - og Vederlagskommissionens samlede anbefalinger til nye politikerlønninger - i nedenstående tabel. Første række er lønnen for ministre, anden række for medlemmer af Folketinget, tredje række er borgmestre og fjerde række regionsrådsformænd. Altså fremgår det af tabellen, at vederlaget (selve lønnen) for et folketingsmedlem i dag er 625.000 om året - og foreslås hævet til 870.000 kroner. 

Vederlagskommissionens opgave

  • Kommissionen skal foretage en analyse af den samlede vederlæggelse af borgmestre, regionsrådsformænd, folketingsmedlemmer og ministre.
  • Analysen skal omfatte alle elementer i vederlæggelsen, herunder godtgørelser, omkostningstillæg, eftervederlag, pension, modregningsregler, samordningsregler, uddannelsesmidler og den løbende regulering af vederlagene.
  • Forslagene skal ifølge kommissoriet "tage højde for den udvikling, der over de senere år har været i politikernes arbejdsvilkår, herunder i forhold til kompleksiteten i arbejdsopgaverne samt i forhold til politikernes ansvar og arbejdsbyrde".
  • Kommissionen skal færdiggøre sit arbejde inden udgangen af 2015 med henblik på, at eventuelle ændringer for borgmestre og regionsrådsformænd kan vedtages i god tid inden de kommunale og regionale valg i 2017 og få virkning pr. 1. januar 2018.
  • Kommissionens formand er bestyrelsesformand i DR, Michael Christiansen.

 Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet