Borgmester: Derfor bør jeg have mere i løn

Der er lagt op til en klækkelig lønforhøjelse for Danmarks borgmestre, hvis Vederlagskommissionens anbefalinger bliver til virkelighed.

En borgmester vil i gennemsnit kunne glæde sig over 30,5 procent mere i den månedlige lønningspose.

Og den anbefaling er ganske fornuftig, lyder det fra Hans Luunbjerg (V), der er borgmester i Kerteminde.

- Der er 320 fuldtidspolitikere i Danmark. Jeg skal stå i spidsen for en kommune, der har en omsætning på halvanden milliard kroner og 2000 ansatte. Det er et forholdsvist ansvarsfuldt job, jeg har. Og hvis man skal have nogle fornuftige kandidater til at varetage den opgave, så skal der også en aflønning til, der afspejler det ansvar, siger han.

Stor skævvridning

I dag får en kommunaldirektør – som er den øverste embedsmand i en kommune – ofte langt mere i løn end borgmesteren, og sådan bør det ikke være, mener Hans Luunbjerg.

- I den sidste ende er det jo borgmesteren, der har ansvaret for det politiske og det administrative, og derfor er det en lidt usædvanlig konstruktion, når der er så stor en skævvridning mellem den aflønning jeg får, og den aflønning kommunaldirektøren får. Jeg håber, at der kunne blive udlignet på den front.

Vederlagskommissionen foreslår samtidig, at borgmestrenes pensionsvilkår forringes, således at den samlede aflønning af en borgmester – set over et helt livsforløb – vil være stort set det samme som i dag.

- Det afspejler det øvrige arbejdsmarked, og det synes jeg er en fornuftig præmis og en god ide, siger Hans Luunbjerg.

KL-formand ikke tilfreds

Knap så begejstret er formanden for Kommunernes Landsforening Martin Damm, der samtidig er borgmester i Kalundborg.

- Vederlagskommissionen lægger ganske vist op til, at borgmestrene skal have en lønstigning, som i udgangspunktet udligner det efterslæb i lønnen, som borgmestrene har oparbejdet siden 1994, hvor borgmestrenes løn senest blev reguleret. Det er jo positivt. Men det spises desværre stort set op af, at kommissionen lægger op til at forringe andre vilkår for borgmestrene, og så er vi jo lige vidt, siger han til KL.dk og henviser blandt andet til kommissionens forslag om at borgmestres indtægter fra andre poster – eksempelvis bestyrelsesposter – bør modregnes i lønnen.

Det er Folketinget, der nu skal tage stilling til, om man vil følge Vederlagskommissionens anbefalinger.

Det tjener borgmestre

En borgmesters løn afhænger i dag af, hvor stor kommunen er.

I kommuner med under 12.500 indbyggere er lønnen omkring 527.000 kroner om året.

Fra 12.501-25.000 indbyggere er lønnen 600.643 kroner.

Fra 25.001-40.000 indbyggere er lønnen 659.482 kroner.

Fra 40.001-80.000 indbyggere er lønnen 737.906 kroner.

Over 80.000 indbyggere er lønnen 825.939 kroner.

Københavns Kommunes overborgmester får 925.622 kroner.

Kilde: Altinget.dk

Vederlagskommissionens opgave

  • Kommissionen skal foretage en analyse af den samlede vederlæggelse af borgmestre, regionsrådsformænd, folketingsmedlemmer og ministre.
  • Analysen skal omfatte alle elementer i vederlæggelsen, herunder godtgørelser, omkostningstillæg, eftervederlag, pension, modregningsregler, samordningsregler, uddannelsesmidler og den løbende regulering af vederlagene.
  • Forslagene skal ifølge kommissoriet "tage højde for den udvikling, der over de senere år har været i politikernes arbejdsvilkår, herunder i forhold til kompleksiteten i arbejdsopgaverne samt i forhold til politikernes ansvar og arbejdsbyrde".
  • Kommissionen skal færdiggøre sit arbejde inden udgangen af 2015 med henblik på, at eventuelle ændringer for borgmestre og regionsrådsformænd kan vedtages i god tid inden de kommunale og regionale valg i 2017 og få virkning pr. 1. januar 2018.
  • Kommissionens formand er bestyrelsesformand i DR, Michael Christiansen.

 Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet