Flertallet er væk: V og S afviser højere politikerlønninger

Vederlagskommissionens forslag om højere lønninger til folketingsmedlemmer, ministre og borgmestre bliver ikke til noget.

Ifølge Politiken barsler kommissionen med lønstigninger på mellem 15 og 30 procent. Men det er alt for voldsomt, lyder meldingen samstemmende fra Venstre og Socialdemokraterne, der nu har trukket i nødbremsen efter både SF og Det Konservative Folkeparti tidligere onsdag meldte ud, at de henholdsvist bakker ud og er stærkt skeptiske. 

- Jeg ser ikke for mig, at der er plads til lønstigninger til hverken folketingsmedlemmer, borgmestre eller ministre. Nu beder man om mådehold i den offentlige sektor generelt fra politisk hold, og så må det også gælde for os selv, lyder det fra Venstres gruppeformand Søren Gade. 

Lignende toner hører fra man fra hans gruppeformands-kollega hos Socialdemokraterne, Henrik Sass Larsen. 

- Jeg siger mange tak, men nej tak. Vi synes ikke tiden er inde til at give så store stigninger, siger Henrik Sass Larsen (S) til TV 2 onsdag, hvor Politiken har erfaret, at der vil være tale om lønstigninger på mellem 15 og 30 procent.

S: Kun bundet af sund fornuft

I stedet ønsker Socialdemokraterne at fortsætte med den regulering, der allerede i dag sker af politikernes lønninger. Såfremt oplysningerne om kommissionens arbejde holder stik vil det være alt for voldsomt, mener Henrik Sass Larsen.

- Vi er lige kommet ud af en krise, og så præsentere så store lønstigninger til politikerne. Det ønsker vi ikke, siger han, der afviser at være bundet af den musketered, som Socialdemokraterne sammen med Venstre, Konservative, Radikale Venstre og SF indgik tilbage i 2014. Her aftalte partierne at stemme for det, Vederlagskommissionen lægger frem uanset indholdet.

- Man er nødt til at tage bestik af hvad kommissionen kommer med. Og jeg er kun bundet af min sunde fornuft. Den må man lytte til, lyder det fra Henrik Sass Larsen, der dog ikke har set det samlede udspil fra kommissionen endnu.

V: Man må kunne se sig selv i spejlet

Heller ikke Søren Gade føler sig forpligtet af den aftale, Venstre indgik før valget - hvor han ikke selv sad i Folketinget.

- Min anbefaling til Venstres folketingsgruppe vil være, at hvis rapporten kommer ud med lønstigninger på 15 procent, så skal Venstre sige nej. Vi bryder den musketéred, der blev lavet for to år siden, men engang imellem skal man også se sig selv i spejlet. Det, man siger, skulle også gerne være i overensstemmelse med det, man gør, siger Søren Gade.

Kun ét af partierne bag musketereden er nu tilbage - nemlig Radikale Venstre. Her lyder meldingen, at man afventer den endelige rapport, men at man ikke agter at løbe fra den oprindelige aftale.

Det får politikerne i løn i dag

De 179 medlemmer af Folketinget får et vederlag på 624.887 kroner årligt.

Statsministeren får 1.470.744,45 kroner årligt, mens nummer 2, 3 og 4 i statsrådsrækkefølgen får 1.294.255,12 kroner årligt – det er p.t. finansministeren, udenrigsministeren og kulturministeren. De øvrige ministre får 1.176.595,56 kroner årligt.

Landets 98 borgmestre aflønnes efter størrelsen på kommunerne. Borgmestre i kommuner med under 12.500 indbyggere får 527.889 kroner årligt, mens borgmestrene i de større kommuner – med over 80.000 indbyggere – får 825.939 kroner årligt.

Kilder: Folketinget, Statsministeriet og Ritzau.

Vederlagskommissionens opgave

  • Kommissionen skal foretage en analyse af den samlede vederlæggelse af borgmestre, regionsrådsformænd, folketingsmedlemmer og ministre.
  • Analysen skal omfatte alle elementer i vederlæggelsen, herunder godtgørelser, omkostningstillæg, eftervederlag, pension, modregningsregler, samordningsregler, uddannelsesmidler og den løbende regulering af vederlagene.
  • Forslagene skal ifølge kommissoriet "tage højde for den udvikling, der over de senere år har været i politikernes arbejdsvilkår, herunder i forhold til kompleksiteten i arbejdsopgaverne samt i forhold til politikernes ansvar og arbejdsbyrde".
  • Kommissionen skal færdiggøre sit arbejde inden udgangen af 2015 med henblik på, at eventuelle ændringer for borgmestre og regionsrådsformænd kan vedtages i god tid inden de kommunale og regionale valg i 2017 og få virkning pr. 1. januar 2018.
  • Kommissionens formand er bestyrelsesformand i DR, Michael Christiansen.

 Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet