Løkke: Der sendes et helt forkert billede af Danmark

Der sendes et helt forkert billede af Danmark og regeringens politik, når en række amerikanske medier omtaler regeringens forslag om at kunne konfiskere smykker og andre værdier fra asylansøgere i Danmark.

Det siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) før et topmøde i Bruxelles. Han mener, at de danske medier har et medansvar i forhold til den måde, lovforslaget omtales, da det er med til at sende et mærkeligt signal til udlandet.

- Jeg synes, vi skal holde op med at sende et forkert billede af Danmark. Jeg kan godt forstå, at hvis man sidder i USA og er skuespiller og det eneste, man ved, er, at nogle flygtninge skal vendes på hovedet, og så skal man ryste folk og se, om ikke man kan få den sidste dollar ud af lommen, så tegner det et helt forkert billede af Danmark, som jeg ikke kan genkende, siger statsministeren.

Skuespilleren, Løkke henviser til, er formentligt den amerikanske skuespillerinde Mia Farrow, der på det sociale medie Twitter har delt Washington Posts artikel om Danmark med sine over 725.000 følgere.

Flygtninge med formuer skal klare sig selv

Lars Løkke Rasmussen understreger, at lovforslaget bygger på de danske traditioner om, at man klarer sig selv, hvis man kan, og ellers hjælper fællesskabet. Det gælder både personer på kontanthjælp og asylansøgere, der kommer til Danmark.

- Men vi skal huske, at det ikke er alle asylansøgere, som kommer fuldstændig uden noget. Der kommer også folk, som har solgt jord og ejendomme, der er i besiddelse af ressourcer, og så skal de kunne klare sig selv, siger Lars Løkke Rasmussen.

Af lovforslaget fremgår det, at de danske myndigheder kan konfiskere større kontantbeløb over 3000 kroner og andre værdier, mens personlige værdigenstande såsom vielsesringe er undtaget.

Det er dog langt fra alle perspektiver, der er nået med over Atlanten, hvor flere af de amerikanske medier i deres dækning drager paralleller til nazisternes konfiskering af jødernes værdigenstande under 2. verdenskrig. 

Melchior: Kun os selv at takke

Herhjemme meder tidligere overrabbiner Bent Melchior, at Danmark kun har sig selv at takke for, at lovforslaget nu nævnes sammen med nazisternes konfiskeringer under krigen.

- Vi har håndteret lovkomplekset forkert. Det var først, da man kom med sammenligningen, at man sagde, at det ikke gælder vielsesringe og andre ting med affektionsværdi. Det skulle man have sagt fra starten, siger Bent Melchior til Ritzau.

 - I stedet laver man et lovforslag, der ser ud som om, det har karakter af det, der faktisk var gældende under nazisternes forfølgelse af mindretal, siger han.

Han understreger dog, at han ikke selv mener, at  sammenligningen er gangbar, og at han selv er positivt stemt over for forslaget, når man ser det i sit fulde omfang.

 - Selve emnet i sagen er forståeligt, men det er et meget sart område, man træder på, og så skal man træde med varsomhed. Man har ikke fornemmet, at det var en slags hellig jord, man betrådte, siger den tidligere overrabbiner.

I forlængelse af de amerikanske mediers dækning af sagen har Integrationsministeriet udsendt en engelsksproget meddelelse på sin hjemmeside, hvor man forsøger at redegøre for de manglende nuancer omkring lovforslaget og det danske samfund.

Bag om regeringens forslag

Fredag den 13. november 2015 fremlagde regeringen 34 bud på, hvordan asyl- og flygtningepolitikken skal ændres.

Under punkt syv stod:

- Mulighed for at politiet kan visitere og ransage flygtninge med henblik på at beslaglægge værdigenstande, der kan betale udgifter til den pågældendes ophold i Danmark. Penge til at opretholde en 'beskeden levefod' og personlige værdigenstande såsom vielsesringe er dog undtaget.

Tiltaget var en del af et lovforslag, som regeringen fremlagde for Folketinget den 10. december 2015. Forslaget skal behandles i Folketinget i januar 2016 og forventes at træde i kraft i februar.