Udskældt reform ændres: Nu skal studerende bestå færre eksaminer

Landets studerende skal ikke længere tvinges gennem 60 af de såkaldte ECTS-point årligt, som ellers svarer til et fuldtidsstudie.

Sådan lyder hovedkonklusionen i en justering af den udskældte fremdriftsreform, som regeringen, Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti fredag har indgået. 

Siden fremdriftsreformen blev indført i 2014 (for allerede indskrevne studerende først i 2015) har de studerende været tvunget til at tilmelde sig fag og prøver svarende til et fuldtidsstudie. Særligt den regel har fået meget kritik for at være en bureaukratisk spændetrøje, og den bliver altså nu ophævet.

I stedet får universiteterne mulighed for at fastlægge et studieaktivitetskrav på op til 45 ECTS-point årligt svarende til tre fjerdedele af et fuldtidsstudie. 

-  Jeg er stolt af, at vi med denne brede aftale mindsker bøvl og bureaukrati. Nu giver vi institutionerne bedre muligheder for lokale løsninger og mere frihed, så de kan målrette indsatsen mod de uddannelser, hvor de studerende er mest forsinkede, siger Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) ved fredagens præsentation.

Fastholder mål om reduktion af studietid

Ifølge regeringen er de studerende på danske universiteter fortsat mere end et år forsinkede i forhold til den normerede studietid, og derfor fastholder forligspartierne - trods den øgede frihed - målet om, at universiteterne frem mod 2020 som skal reducere den gennemsnitlige studietid yderligere med 2,9 måneder. 

Ved at fastholde det krav fastholder forligspartierne samtidigt den økonomiske ramme for den oprindelige aftale, som siger, at reformen frem mod 2020 vil bidrage med 0,8 milliarder kroner.

Hvis universiteterne samlet set indfrier målet for studietiden i 2020, kan studerende i gennemsnit være mere end 9 måneder forsinkede uden en økonomisk sanktion.

- Sikrer fleksibel fremdrift

Socialdemokraternes Uddannelses- og forskningsordfører, Mette Reissmann, er glad for aftalen, som ifølge hendes sikrer fremdrift på en mere fleksibel måde.

- Aftalen giver universiteterne mere frihed til at komme i mål med nedsættelsen af de studerendes gennemførelsestid og samtidig etablere gode rammer for de studerende, der skaber en aktiv studiekultur, og det er rigtig positivt. 

SF's Uddannelses- og forskningsordfører, Jacob Mark, siger:

- For SF har det været afgørende at få gjort op med de rigide tilmeldingskrav, der har gjort livet surt for de studerende siden fremdriftsreformens start. Derfor er vi også rigtig glade for, at vi nu giver de studerende mere frihed og gør det tydeligt, at der skal være plads til praktikophold, studieophold i udlandet og forskning. Det er en sejr for os, at vi har fået forhandlet bestå-kravet ned på 45 ECTS-point.

De seks justeringer

Samlet er der tale om seks justeringer af reformen:

1. Ophævelse af det centrale krav om tilmelding til fag og prøver (60 ECTS-point)

2. Mulighed for studieaktivitetskrav

3. Mulighed for løbende karaktergivende prøver og fremlæggelser

4. Forbedrede muligheder for studerende, der er iværksættere eller formænd i frivillige ungdomsorganisationer

5. Faglig relevant merit ved studieskift

6. Forbedrede muligheder for faglig supplering for ansøgere til kandidatuddannelser