Vi skal huske at værdsætte Rigsfællesskabet

En af de store glæder ved at varetage embedet som Folketingets formand er, at samarbejdet mellem Folketinget og det færøske Lagting og Grønlands Landsting indgår som en væsentlig og naturlig del af jobbet. Det giver lejlighed til at besøge de andre dele af Rigsfællesskabet og arbejde for, at vi bevarer de tætte bånd mellem Danmark, Færøerne og Grønland.

Jeg har således netop sammen med mine kolleger i Folketingets Præsidium været på Færøerne til kontaktudvalgsmøde med Lagtingets Formandskab. Vi havde nogle gode møder, hvor vi udvekslede erfaringer og drøftede forskellige emner af fælles interesse. Og så var det betagende færøske landskab som altid en oplevelse i sig selv.

Færøerne har været en del af det danske rige gennem århundreder. Færøernes hjemmestyre blev etableret i 1948, og i 2005 trådte den nye selvstyreordning i kraft.

Desværre er der en tendens til, at enhver diskussion om forholdet mellem Danmark og vore nordatlantiske fæller i Rigsfællesskabet – Grønland og Færøerne - alt for ofte ender i en ørkesløs debat om størrelsen på de årlige økonomiske overførsler fra Danmark eller i en bitter strid om fiskekvoter og det komplicerede forhold til EU, hvor Danmark er medlem, mens Færøerne og Grønland står udenfor.

Vi husker alt for sjældent at fokusere på det, der i virkeligheden er det vigtigste: nemlig alt det, som binder os sammen. Her tænker jeg først og fremmest på vores lange fælles historie. På alle de historiske, følelsesmæssige og familiemæssige bånd, som over hundredvis af år er knyttet mellem os. Det er næppe muligt at finde en familie på Færøerne eller Grønland, som ikke har slægtsmæssige bånd til Danmark.

Jeg sætter stor pris på Rigsfællesskabet, og det er faktisk også mit klare indtryk, at den brede befolkning i Danmark såvel som på Grønland og Færøerne værdsætter de tætte relationer imellem os.

I stedet for at opsætte falske modsætninger mellem de danske, færøske og grønlandske folk skulle vi snarere glæde os over det varme og nære forhold, som der i virkeligheden er imellem os, og anvende vore kræfter på sammen at arbejde for et endnu bedre og tættere Rigsfællesskab.