Messerschmidt: Regeringen fører ja-propaganda for skattekroner

På hjemmesiden 3december.dk, der blev lanceret torsdag, oplyser Justitsministeriet og Udenrigsministeriet om folkeafstemningen om Danmarks EU-retsforbehold senere på året. Men oplysningen er alt andet end saglig og nøgtern, lyder det nu fra Dansk Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet, Morten Messerschmidt.

– Regeringen laver en helt ensidig fremstilling af folkeafstemningen, der på visse punkter decideret forkert. En ting er jo hvad partierne gør for egen regering, men at Udenrigsministeriet bruger skattekroner på den slags postulater, som siden fremturer med, det synes jeg er beskæmmende, siger han til TV 2. 

Af hjemmesiden fremgår det, at et nej ved folkeafstemningen betyder, at Danmark ikke vil kunne deltage ”i udviklingen af de retsakter, som vi er en del af i dag, når de ændres og bliver overstatslige”. Konsekvensen af det bliver, at ”Danmark må forlade Europol-samarbejdet, hedder det.

– Det er helt tosset at påstå, at Danmark ryger ud af Europol, når vi på nej-siden har anvist hele to alternativer til hvordan vi kan fastholde vores medlemskab. Her taler man jo direkte mod bedre vidende, tordner Morten Messerschmidt.

"Uredeligt"

Ifølge ham burde regeringen have holdt sig til at skrive hvorfor man anbefaler et ja, men at man ikke skal være bekymret for Europol, som alle partier alligevel er enige om, at Danmark fortsat skal være med i. Også på områder som grænsekontrol og udenrigspolitik er formuleringerne ”forblommede” og i flere tilfælde direkte forkerte, lyder kritikken.

– Det her er uredeligt, og det mener jeg er helt i uoverensstemmelse med den måde, staten bør bruge sine midler på, siger han.

Morten Messerschmidt havde hellere set, at regeringen og ja-partierne havde holdt sig til at redegøre for hvad de ser som konsekvenserne ved et ja.

– Jeg synes faktisk det er uetisk, at ja-partierne definerer hvad konsekvenserne af vores politik er. Jeg tror også gerne regeringen ville have sig frabedt, at vi udlægger teksten i forhold til deres politik, siger han og fortsætter:

– Jeg synes ikke, man får det klare indtryk, at det er umuligt at få grænsekontrollen tilbage, hvis det bliver et ja. Det står der ikke noget om. Der står heller ikke noget om, at ja-partierne til enhver tid tid kan tilvælge EUs udenrigspolitik. Det er en meget forblommet måde at fremhæve konsekvenserne ved et ja på, og det er direkte vildledende den måde, man fremhæver konsekvenserne af et nej.

Ville det ikke have været overraskende, hvis du var tilfreds med oplysningskampagnen?   – Nu er jeg jo en naiv sjæl, der har høje forventninger til den siddende regering, men det er klart, at det bliver udfordret dag for dag. Jeg er forarget over, at man bruger skattekroner på sådan noget her. Regeringen og ja-partierne kan fremføre alle de løgne, men de bedes gøre det for deres egne penge.

Enhedslisten: Det er ren manipulation

Også hos Enhedslisten er EU-ordfører og tidligere medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, Søren Søndergaard, ganske kritisk.

– Når regeringen for eksempel påstår, at hvis vi stemmer ja, så kan ”Danmark” fremover selv vælge, så er det ren manipulation. For hvem er Danmark? Afstemningen handler jo netop om, at et ja vil overføre beslutningsretten fra den danske befolkning til de danske politikere. Eller mere præcist  - til det enhver tid siddende flertal af 90 politikere på Christiansborg, skriver han i en skriftlig kommentar til TV 2.

Han har dog én positiv ting at sige om 3december.dk.

– Det bedste, man kan sige, er, at hjemmesiden indeholder links til partiernes egne hjemmesider, hvor propagandaen i det mindste er varedeklareret, bemærker han. 

Det er ikke første gang, der er stomvejr om den officielle oplysningskampagne forud for en EU-folkeafstemning. Tilbage i 2000 vakte en pjece, der var prydet af Lise Nørgaard, som anbefalede et ja også kritik.

Juraprofessor Jens Peter Christensen sagde dengang til Politiken, at "vi ikke er derude, hvor det handler om urigtige og direkte vildledende oplysninger, men vi er dér, hvor det handler om, hvad der er rimelig anvendelse af offentlige midler". Han blev dengang bakket op af blandt andre Jørgen Grønnegård Christensen.