Kontanthjælpsloft: Ledige mister fem ugers ferie

Regeringen vil tilbagerulle den fem ugers ferie til kontanthjælpsmodtagere, som den forrige regering indførte i 2012.

Det fortæller beskæftigelses-minister Jørn Neergaard Larsen ved fredagens præsentation af det nye kontanthjælpsloft.

Den tidligere regering gav personer, der har modtaget kontanthjælp eller særlig ydelse i 12 sammenhængende måneder, får ret til op til fem ugers ferie, hvor de ikke skulle stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Det bliver nu rullet tilbage, fortæller Jørn Neergaard Larsen.

- Den forrige regerings indførelse af ferie til kontanthjælpsmodtagere rulles tilbage, så alle kontanthjælpsmodtagere altid står til rådighed.

225-timers regel genindføres

Ved præsentationen fortalte beskæftigelsesministeren også, at den såkaldte 225-timers regel genindføres.

Reglen stiller krav om 225 timers arbejde (cirka seks uger) inden for et år for de kontanthjælpsmodtagere, der er i stand til at arbejde. Den blev rullet tilbage af den forrige regering.

- Vi vil sikre, at alle kontanthjælpsmodtagere får et klarere incitament ved reelt at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, siger Jørn Neergaard Larsen.

Regelen skal gælde for både par og enlige, men ikke for dem, der ikke kan arbejde af helbredsmæssige årsager. Hvis ikke kontanthjælpsmodtagerne lever op til det skærpede krav, vil det få betydning for ydelsen, siger Jørn Neergaard Larsen.

En anden ændring bliver, at kontanthjælpssatsen for personer under 30 år med en uddannelse reduceres til SU-niveau.

- Udgangspunktet for regeringen er, at unge med en uddannelse ikke skal modtage mere i ydelse end unge uden en uddannelse. Derfor foreslår regeringen, at ungesatserne i kontanthjælpssystemet harmoniseres, lyder det i første del af regeringens jobreform.

- Aktivitetsparate vil fortsat modtage et aktivitetstillæg, så de modtager samme ydelse som aktivitetsparate unge uden en uddannelse.

Beskæftigelsesministeren oplyser, at det indebærer alle unge, uanset om de er hjemmeboende, udeboende eller har børn.

Det betyder kontanthjælpsloftet

På pressemødet fortalte Jørn Neergaard Larsen, at forskellen mellem at være på kontanthjælp og tage et lavtlønsjob for øjeblikket ikke er stor nok, og at en reform er nødvendig.

Han henviste til, at antallet af kontanthjælpsmodtagere siden 2011 er steget med næsten 20 procent, så der lige nu er godt 150.000 personer på kontanthjælp. I samme periode er antallet af ægtepar på kontanthjælp steget med godt 50 procent, så der i dag er omkring 7000.

- Den udvikling er samlet set er helt uholdbar, siger Jørgen Neergaard Larsen.

Allerede torsdag kom det frem, at regeringen ikke vil lave et loft over kontanthjælpen ved at skære i selve kontanthjælpen eller børnepengene. Til gengæld bliver der skåret i den månedlige boligstøtte og den såkaldte særlige støtte, og det vil især gå ud over par, hvor begge er på kontanthjælp.

Se hvad det betyder her (artiklen fortsætter under grafikken):

Gevinsten ved det nye kontanthjælpsloft tager udgangspunkt i en månedsløn på 18.500 kroner. Ifølge Jørn Neergaard sikrer de nye tiltag, at kontanthjælpsmodtagere fremover vil få mellem 70 og 90 procent af den indkomst efter skat, som han eller hun alternativt ville opnå ved at have en løn til 18.500 kr om måneden. Ministeren fortalte, at de nye tiltag vil sikre en gevinst på mellem 1900 til 4600 kroner om måneden ved at tage et job af den karakter.

Slet ikke nok til at finansiere skattelettelser i bunden

Ændringerne vil over de kommende år give en besparelse på omkring en halv milliard kroner. Og de penge skal indgå i finansieringen af de skattelettelser, som skal forhandles i forbindelse med JobReform 2 til foråret, siger Jørn Neergaard Larsen.

- Vi vil sænke skatten for helt almindelige indkomster, så vi sikrer, at gevinsten ved at arbejde for den her gruppe bliver endnu større.

- Men den halve milliard er slet ikke nok til at give skattelettelser, som er meget dyre at finansiere, når de skal gives i bunden, siger han.

Jørgen Neergaard Larsen ville på pressemødet ikke svare på, hvor pengene derudover skal findes.

Regeringen skal nu forhandle med Folketingets øvrige partier om forslaget.

Se hovedpunkterne her

 - Nyt kontanthjælpsloft sætter en grænse for, hvor meget man samlet kan modtage i ydelser fra det offentlige. Loftet fastsættes med udgangspunkt i, at der skal være en større forskel i den disponible indkomst mellem at modtage kontanthjælp suppleret med andre offentlige ydelser og være i beskæftigelse.

-  225-timers regel: Kontanthjælpsmodtagere skal dokumentere 225 timers ordinær, ustøttet beskæftigelse inden for det seneste år på kontanthjælp for fortsat at kunne modtage fuld ydelse.

- Harmonisering af ungeydelserne, så kontanthjælpen til personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse reduceres til satsen for uddannelseshjælp.

- Afskaffelse af retten til ferie for kontanthjælpsmodtagere, der har været 12 sammenhængende måneder i kontanthjælpssystemet.

- Samlet skønnes de fire forslag på langt sigt at styrke de offentlige finanser med omkring 515 millioner kroner.

Kontanthjælpsloft rammer 22.800 personer

Nyt kontanthjælpsloft skal gøre det mere attraktivt for kontanthjælpsmodtagere at tage et arbejde.

Regeringens nye kontanthjælpsloft sætter en grænse for, hvad man samlet set kan modtage i ydelser fra det offentlige.

Udgangspunktet er, at der skal være større økonomisk gevinst ved at tage et lavtlønsjob. Ifølge regeringen vil det nye kontanthjælpsloft ramme 22.800 fuldtidspersoner økonomisk. Se her, hvad loftet er for de forskellige grupper af kontanthjælpsmodtagere:

  • Kontanthjælpsloft for enlige uden børn: 13.121.
  • Kontanthjælpsloft for enlige forsørgere med et barn: 15.319
  • Kontanthjælpsloft for enlige forsørgere med to børn eller flere: 15.674
  • Kontanthjælpsloft for samlevende og gifte uden børn: 10.849
  • Kontanthjælpsloft for samlevende og gifte med et barn: 14.416
  • Kontanthjælpsloft for samlevende og gifte med to børn eller flere: 14.416
  • Et nyt kontanthjælpsloft skønnes at give et provenu på cirka 370 millioner kroner om året til statskassen.

 Kilder: Beskæftigelsesministeriet