Mette Frederiksen siger blankt nej til topskattelettelser

Hvis statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil have flertal for at nedsætte topskatten, så må han overbevise Dansk Folkeparti om at lægge stemmer til.

Det bliver i hvert fald ikke Socialdemokraterne, der bærer lettelser af topskatten igennem, lyder den klare melding fra partiets formand, Mette Frederiksen, op til partiets kongres i Aalborg i weekenden.

- Vores holdning er meget klart, at det økonomiske råderum, vi har, og som er blevet skabt igennem de senere år, vil vi gerne bruge på velfærdssamfundet, fastslår Mette Frederiksen.

- Vi vil ikke være med til en skattereform, der har et ensidigt fokus på, at det skal være dem med de højeste lønninger, der skal have lettelser i skatten.

Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen har en "ambition" om, at sætte topskatteprocenten ned med fem procentpoint.

Topskatten betales af folk, der tjener mere end en halv million kroner om året, og ifølge Mette Frederiksen er det ikke dem, der har mest brug for at få ekstra penge.

- Efter at vi i nogle år har været igennem en omfattende økonomisk krise, som også har haft en effekt ude i vores daginstitutioner og på vores plejehjem, er tiden kommet til at prioritere velfærdssamfundet, siger hun.

Hvis der skulle vise sig at være råd til både velfærd og skattelettelser, så skal det efter Socialdemokraternes mening være dem med de laveste lønindkomster, der får glæde af det - ikke topskatteyderne, fastslår hun.

Topskatten er kardinalpunkt for LA

Det var Liberal Alliance, der under sommerens forhandlinger om regeringsgrundlaget fik kæmpet formuleringen om topskattelettelser igennem.

Partiets leder, Anders Samuelsen, har aldrig lagt skjul på, at topskatten er et kardinalpunkt for ham.

Under regeringsforhandlingerne antydede han, at hans parti ligefrem ville trække taburetten væk under statsministeren, hvis topskattelettelserne ikke kom med.

- Jeg har sagt, at vi ikke er bange for noget som helst. En regering kan vælte sig selv, ved at den ikke lytter til sit parlamentariske grundlag, sagde Samuelsen under regeringsforhandlingerne.

DF ønsker ikke topskattelettelser 

Men Dansk Folkeparti har på den anden side flere gange slået fast, at topskattelettelser ikke er partiets politik.

Men Mette Frederiksen vil ikke komme Løkke til undsætning, hvis han ikke kan finde flertal, understreger hun.

Cepos: Frederiksens topskatte-nej strider mod udmelding

Den liberale tænketank Cepos kritiserer, at Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, blankt afviser at være med til at lette topskatten.

- Reduktion i topskatten med fem procentpoint vil øge arbejdsindsatsen svarende til 3600 personer, fordi der bliver arbejdet flere timer. Og det er der hårdt brug for de kommende år for at øge væksten, skriver cheføkonom Mads Lundby Hansen i en kommentar.

Da Mette Frederiksen i august gav et interview til Berlingske, erklærede hun sig lige så erhvervsvenlig som de borgerlige, og det fik Cepos til at håbe på, at hun ville stemme for topskattelettelser.

Men det bliver der altså ikke noget af, må Mads Lundby Hansen konstatere, efter at Mette Frederiksen har slået fast, at det ikke bliver socialdemokratiske stemmer, der kommer til at sikre flertal for regeringens ambition om at sætte topskatten ned.

- Topskatte-afvisningen strider imod hendes første formandsmelding om, at hun ville omfavne erhvervslivet. Topskattelettelsen vil selvfølgelig øge uligheden, men det er meget lidt, mener cheføkonom Mads Lundby Hansen fra Cepos.

Fakta om topskat

  • Topskattegrænsen er i år 459.200 kroner.
  • Topskatten er en tillægsskat på 15 procent, som man skal betale af den indkomst, man tjener over grænsen på de 459.200 kroner.
  • I 2015 er der i omegnen af 506.500 borgere, der betaler topskat. 
  • Topskattegrænsen stiger løbende frem mod 2022 som følge af skattereformen fra 2012. Det vil sige, at man i 2022 kan tjene op til 467.000 kroner, inden man skal begynde at betale topskat.
  • På grund af den stigende grænse er der også løbende færre danskere, der betaler topskat. I 2012 var der 720.000 topskatteydere. Det tal er nu nede på 506.500, hvilket vil sige at 213.500 danskere ikke længere betaler topskat som følge af skattereformen. 
  • Eksempler på brancher med personindkomst, der typisk vil ligge over topskattegrænsen: Topchefer, læger og advokater, men også eksempelvis tandlæger, ejendomsmæglere og journalister.
  • Kilder: Skatteministeriet og Danmarks Statistik