Asylstramninger vedtaget: Johanne Schmidt-Nielsen mod rov i Folketinget

I dag skulle regeringens asylstramninger vedtages i Folketinget. Selvom udfaldet af afstemningen i salen var givet på forhånd, så tog Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen alligevel kampen op mod, ja, alle de andre politikere, der var villige til at tage handsken op.

Johanne Schmidt-Nielsen begyndte dagen med allerede fra om formiddagen at skrive på Facebook, at hun havde planer om at gå hårdt til de Konservatives Naser Khader i salen. Schmidt-Nielsen havde nemlig stillet to ændringsforslag til asylstramningerne, der skal give ret til at fortsætte til sprogprøve 2 uden omkostninger og at prøvegebyret bliver betalt.

Lige lidt hjalp det dog – Khader og de Konservative stemte imod begge Enhedslistens ændringsforslag.

Naser Khader har tidligere udtalt til Jyllands-Posten, at det ikke er meningen, at folk skal betale for den sprogprøve, som vi selv opfordrer dem til at tage.

Og selvom han ikke stemte for Enhedslistens forslag, så står han stadig ved sin holdning, siger han.

- Jeg står ved det, jeg har sagt. Vi er enige med Enhedslisten i, at når nyankommne flygtninge går fra prøve 1 til 2, så skal de ikke betale for det. Og det står vi ved. Vi holder fast i, at der ikke skal betales for undervisningen, siger Naser Khader, der stemte imod forslaget nu og i stedet vil have det med på kommende forhandlinger.

Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg ser ingen grund til at regeringen skulle ændre på forslaget, forklarede hun.

Lidt opbakning til Johanne Schmidt-Nielsen var der dog at finde hos Alternativets Ulla Sandbæk. Sandbæk indtog først talerstolen kun for at rose ændringsforslagene. Og senere for at kritisere forkastelsen af dem.

- Det er en virkelig sørgelig dag for Danmark og for demokratiet. Vi ved, at dette land er blevet rigt, fordi vi har den største grad af lighed. Og nu er vi i gang med at skabe mere ulighed, siger Ulla Sandbæk. 

FAKTA: Flygtninge skal klare sig for det halve

Her er en række fakta om den nye ydelse, som træder i kraft 1. september:

  • Integrationsydelsen er en del af en aftale, som regeringen har indgået med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative. Den skal gøre det mindre attraktivt for flygtninge at komme til Danmark og mere attraktivt at arbejde.
  • Integrationsydelsen gives til nytilkomne udlændinge og danskere, der ikke har haft ophold i landet i mindst syv ud af de seneste otte år, og som ikke kan opnå status som såkaldt vandrende arbejdstagere eller selvstændigt erhvervsdrivende i henhold til EU-retten.
  • Integrationsydelsen tager udgangspunkt i den støtte, unge under 30 år uden uddannelse modtager i stedet for kontanthjælp, som igen tager udgangspunkt i SU-ydelserne.
  • For eksempel vil enlige uden børn fremover modtage 5945 kroner før skat i integrationsydelse om måneden mod i dag op til 10.849 kroner før skat i kontanthjælp om måneden.
  • Et ægtepar over 30 år med børn vil fremover modtage i alt 16.638 kroner før skat i integrationsydelse om måneden mod i dag 28.832 kroner før skat i kontanthjælp om måneden.
  • Udlændinge kan modtage et månedligt tillæg på 1500 kroner i såkaldt sprogbonus, hvis de består Prøve i Dansk 2.
  • Regeringen vil desuden fremsætte et lovforslag, der genindfører optjeningsprincippet for flygtninges modtagelse af børnecheck og børnetilskud, der blev afskaffet af den tidligere regering, og et lovforslag, der ændrer reglerne for flygtninges ret til optjening af folkepension.
  • De penge, der kommer ud af ændringerne, har partierne aftalt at bruge på en jobreform, som efter planen skal forhandles på plads i foråret 2016.

Kilder: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

/RItzau/