Sådan blev Dong-aktierne solgt til Goldman Sachs

Den øverste ledelse i Goldman Sachs giver finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) lov til at give Folketingets Finansudvalg fortrolig indsigt i investeringsbankens køb af Dong-aktier sidste år. Det skriver Berlingske. Samtidig oplyser Goldman Sachs, at selskabet hyrer tidligere statsminister og generalsekretær i Nato, Anders Fogh Rasmussen, som konsulent og rådgiver i Dong-sagen.

Siden 2013 har sagen over flere omgange sat sindene i kog - både i Folketinget og i befolkningen. Nedenfor genopfrisker vi sagen.

2004: Den daværende VK-regering indgår sammen med Dansk Folkeparti, De Radikale, Socialdemokraterne og SF en bred politisk aftale om en børsnotering af Dong.

2008: Den buldrende finanskrise og uro på de danske og internationale aktiemarkeder får 21. januar den daværende finansminister, Lars Løkke Rasmussen (V), til at indstille børsnoteringen af Dong Energy - blot 16 dage før den planlagte børsintroduktion.

2013:

* Februar: Dong-ledelsen indleder en pengejagt, der skal skaffe seks til ni milliarder kroner ekstra i egenkapital efter præsentation af et årsregnskab med et underskud på fire milliarder kroner alene i 2012.

* Samme dag genbekræfter samtlige forligspartier aftalen fra 2004 om at børsnotere Dong Energy. Dog fortsat med staten som hovedaktionær.

* September: Goldman Sachs, ATP og PFA giver et tilbud på køb af aktier i Dong Energy ud fra en samlet værdifastsættelse af Dong Energy på 31,5 milliarder kroner. Imidlertid steg selskabets værdi ifølge nye beregninger til 52,5 milliarder kroner kort efter salget på grund af gunstige britiske tilskud til havmølleparker.

* Oktober: Finansministeriet når til enighed om vilkårene for et kapitalindskud i Dong Energy på i alt 11 milliarder kroner fra ATP, PFA Pension og Goldman Sachs. Samlet vil det give selskaberne en ejerandel på 26 procent. Pensionsfonden ATP og pensionsselskabet PFA køber aktier for tre milliarder kroner og ejer nu henholdsvis fem og to procent af selskabet.

* Cirka otte milliarder kroner kommer fra Goldman Sachs. Det giver den amerikanske investeringsbank en ejerandel på 19 procent og en række andre fordele som vetorettigheder i Dong Energys bestyrelse som et udtryk for "mindretalsbeskyttelse".

* Statens ejerandel på 81 procent vil, hvis aftalen gennemføres, blive reduceret med 21 procent. Når ledelse og medarbejdere i Dong Energy har udnyttet deres aktieoptioner, falder statens ejerandel til 57 procent.

2014:

* Januar: Den politiske modstand mod valget af Goldman Sachs som ny medejer af Dong Energy vokser.

* 25. januar: Finansminister Bjarne Corydon (S) afviser et forslag fra fire danske pensionskasser om at træde til som investor i stedet for Goldman Sachs og holder fast i, at Dong-aftalen er den bedste løsning for Dong og for den danske stat.

* 30. januar: SF's formand, Annette Vilhelmsen, meddeler, at hun trækker sig som formand, og at SF forlader regeringen efter store interne uroligheder i forbindelse med Dong-salget.

* Samme eftermiddag godkendes aftalen endeligt i Folketingets Finansudvalg. Det sker med et flertal bestående af regeringen (med SF, red.), Venstre og De Konservative.

* 20. februar: Dongs aktionærer godkender aftalen.

* 27. november: Politiken skriver, at danske pensionsselskaber i dag kun kan købe aktier i Dong via Goldman Sachs-skuffeselskaber på Caymanøerne, der er et berygtet skattely.

2015

I april puster den tidligere Dong-direktør Anders Eldrup igen liv i debatten, da han kritiserer salget til Goldman Sachs. Samtidig rejser beregninger tvivl om den reelle markedsværdi, da dele af det statsejede energiselskab Dong Energy i 2014 blev solgt til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs og pensionsselskaberne ATP og PFA.

Salget er ligeledes til debat i tiden op mod valgudskrivelsen i maj 2015. Her truer Enhedslisten med et mistillidsvotum, hvis ikke den daværende finansminister Bjarne Corydon ikke giver Folketinget indblik i alle dokumenter i Dong-sagen. 

Efter regeringsskiftet i juni 2015 fortsætter presset på den nye finansminister Claus Hjort Frederiksen. Således presser både Dansk Folkeparti og Enhedslisten på for at udlevere centrale oplysninger om salget af aktier. 

Kilder: Aalborg Universitet, Politiken, Berlingske, Børsen, Jyllands-Posten, Finansministeriet, Ritzau.