Medie: Centrale dokumenter om fanger i Irakkrigen forsvundet

Når forsvaret i dag ikke ved, hvad der er sket med flertallet af de fanger, som danskerne under Irakkrigen udleverede til britiske soldater og lokale irakiske myndigheder, skyldes det ikke alene forvirring og manglende erfaring.

Centrale dokumenter og en elektronisk database med vigtige oplysninger om fangehåndteringen er simpelthen forsvundet, skriver Politiken fredag.

Det fremgår af et notat fra forsvarets egen undersøgelsesgruppe, Taskforce Irak, som Politiken har fået aktindsigt i.

 "Et antal centrale dokumenter - herunder den såkaldte "militærpoliti-fangedatabase" (elektronisk udgave) vedrørende tilbageholdte - er konstateret tabtgået", skriver undersøgelsesgruppen ifølge Politiken i sin endelige afrapportering.

Danmark er ansvarlig

Allerede kort efter invasionen af Irak i marts 2003 stod klart, at de fanger, som danskerne udleverede til irakerne, risikerede mishandling, tortur og i værste fald at dø i hænderne på det militsstyrede politi.

Danskerne skulle registrere fangerne og føre tilsyn med dem i de irakiske fængsler. Men det skete kun i begrænset omfang.

Ifølge internationale konventioner var og er Danmark ansvarlig for, hvad der er sket med de over 300 irakere. Forsvaret kender kun skæbnen for 76 af de udleverede fanger, skriver Politiken.

- Man får de værste tanker

De forsvundne dokumenter og elektroniske oplysninger får oppositionen til at forstærke kravet om en genoptagelse af Irak-Afghanistan-kommissionens arbejde. Tidligere udenrigsminister Holger K. Nielsen (SF) er målløs over den forsvundne dokumentation.

 - Man får jo de værste tanker, når man ved, hvilke problemer fangespørgsmålet har givet - altså at nogen i forsvaret har forsøgt at dække over ting, som ikke skal frem. Det er en meget ubehagelig tanke, og derfor er det katastrofalt, at kommissionen er nedlagt, siger han til Politiken.

Socialdemokraternes forsvarsordfører, Henrik Dam Kristensen, har tiltro til de danske myndigheder, men mener, at det vil skade forsvarets troværdighed, hvis sagen ikke bliver undersøgt:

- Det giver en masse ubesvarede spørgsmål og mistanker, og det er ikke til gavn for nogen – heller ikke forsvaret, siger han til TV 2 og fortsætter:

- Jeg har tiltro til de danske myndigheder – bestemt har jeg så - men når sådanne ting kommer frem, uden det bliver undersøgt til bunds, så er det ikke til gavn for nogen (…) Og det kan ikke ikke hjælpe, at vi ikke har ordentligheden, når vi skal diskutere det. Og det kan vi ikke, fordi vi ikke får undersøgt det her ordentligt. Det er ene og alene den nye regerings ansvar.

Venstre: Forhold er tilstrækkeligt belyst

Både forsvarschef Peter Bartram og chefen for hæren, H.-C. Mathiesen, er på ferie. Vagthavende presseofficer oplyser over for Politiken, at forsvaret ikke kan besvare spørgsmål om det "tabtgåede" materiale.

Forsvarsminister Carl Holst (V) har heller ingen kommentarer.

Politisk ordfører Jakob Ellemann-Jensen (V) har ikke tidligere hørt om de forsvundne fangeoplysninger.

- Det kender jeg ikke omstændighederne bag, men jeg mener, at de forhold, som kommissionen skulle undersøge, allerede er tilstrækkeligt belyst, siger han til Politiken.

- Jeg vil selvfølgelig interesserer mig for det

Liberal Alliances udenrigsordfører, Mette Bock, understreger, at partiet stadig vil have lukket Irak-kommissionen.

 - Vi støtter fortsat, at Irak-kommissionen skal lukke. Men den konkrete sag ved jeg simpelt hen ikke nok om endnu, til at jeg kan udtale mig. Men jeg vil selvfølgelig interessere mig for det. Det siger sig selv, siger udenrigsordfører Mette Bock til Ritzau.

Herunder kan du se en tidslinje over Irak-krigen - og de afsløringer, der er kommet efter Irak-kommissionen blev nedlagt, da Venstre kom i regering:

T2Toolbox embed