Tillykke til demokratiet!

I dag er det Grundlovsdag, og det er en ganske særlig en.

Det er nemlig hundrede år siden, at vi kvinder opnåede valgret. Det markeres rundt omkring i hele landet. Mange steder også med arrangementer, der er forbeholdt kvinder. Egentlig lidt mærkeligt. For handlede kvindernes valgret ikke netop om, at vi alle skal være fuldgyldige medlemmer af samfundet – og ligestillet med mænd?

Heldigvis er kvinders valgret og deres deltagelse i det politiske liv ikke noget, vi tænker over i dag. Det er en selvfølge. Det nævnes heller ikke så ofte, at det rent faktisk også var mænd, der pressede på for denne valgret op gennem det 19. århundrede.

De syntes nemlig med rette, at det var pinligt, at den ene halvdel af befolkningen var forhindret i at deltage i demokratiet.

Ligestillingen eller ligeberettigelsen, som jeg måske hellere vil kalde den, er en af hjørnestenene i det danske – og vestlige - demokrati. Et samfund uden kvindelig deltagelse og indflydelse kan vi heldigvis slet ikke forestille os i dag, selv om det i store dele af verden stadig er realiteten.

Men lad os nu én gang for alle slå fast, at kvinder altså ikke er en minoritet. Vi udgør halvdelen af befolkningen og er født med de samme intellektuelle evner som mænd. Derfor har jeg aldrig forstået behovet for ”kvoter” i eksempelvis erhvervslivets bestyrelser – det viser en undersøgelse i øvrigt også, at et flertal af danskerne ikke gør.

Lad da kvinderne selv bestemme, hvad de vil. Lad dem selv bestemme uddannelse og karriere. Når der er forskelle i lønniveau og deltagelse i erhvervslivets top, skyldes det også, at kvinder og mænd vælger forskellige uddannelser. 

Jeg har ofte tænkt på, om det har haft en særlig betydning for min politiske karriere, at jeg er kvinde. Har jeg oplevet fordomme? Er jeg blevet diskrimineret på grund af mit køn?

Nej, jeg er nok snarere blevet diskrimineret på baggrund af min politik. Først i Fremskridtspartiet, siden som formand for Dansk Folkeparti – vi har altså aldrig stået øverst på ”hitlisten” hos feministerne. Deres dagsorden har ikke kun handlet om kvinder – men om kvinder med de rigtige meninger.

Danmark fik først ”ægte” demokrati i forbindelse med Systemskiftet i 1901, og herfra var der ikke langt til, at kvinderne fik valgret. Forud var dog gået mange år med debatter, som for alvor tog deres begyndelse, da Danmark begyndte at diskutere Grundloven. Med andre ord var det den frie debat, det frie ord, som banede vejen.

Demokrati og ligestilling er dermed to tæt forbundne størrelser. Demokrati fordrer simpelthen ligestilling mellem kønnene. Det er det demokrati, vi fejrer i dag. Grundloven fylder 166 år – men i al sin enkelthed er den evigt ung. Den er kun ændret få gange. Simpelthen fordi behovet ikke har været der.

Jeg ønsker det danske folkestyre tillykke med fødselsdagen.

Jeg ønsker alle en god Grundlovsdag.