Søs Marie Serup: To ting vi lærte af duellen

Du kan få alle reaktioner på aftenens duel mellem de to statsministerkandidater i vores valgblog her

Søndag aften stod statsminister Helle Thorning-Schmidt og statsministerkandidat Lars Løkke Rasmussen for første gang i næsten fire år ansigt til ansigt i en politisk duel.

Ifølge politisk kommentator Søs Marie Serup viste duellen, at Helle Thorning-Schmidt har tænkt sig at angribe sig til endnu en periode som Danmarks statsminister - og at kandidaterne begge to er rigtig gode til at sige det samme igen og igen. Og igen.

- Vi lærte, at de begge to er rigtig gode til at gentage deres budskaber, og så vi lærte, at Thorning har tænkt sig at angribe Lars Løkke Rasmussen hårdt på troværdigheden hele vejen i gennem den her valgkamp, hvorimod han bakker lidt på løftebrudsbeskyldningen, som han kun nævnte en enkelt gang eller to.

Har taget forskelle piller

Undevejs i den godt én time lange duel fik Helle Thorning-Schmidt både nævnt Venstre-formandens historie om manden fra virksomheden Panorama, der hellere ville være på kontanthjælp end at arbejde, og de dyre sko, som sidste år sendte Lars Løkke Rasmussen i massiv modvind. 

- Han har taget en 'slap af'-pille, og hun har taget en 'angriber'-pille, siger Søs Marie Serup.

- Statsministeren afbrød meget, hun var meget offensiv og brugte en del tid på at forholde sig til og udlægge Venstres politik, hvor Lars Løkke  Rasmussen forsøgte at lade være med at gør det og svare på spørgsmålene.

Se klippet, hvor Thorning angriber Lars Løkke og hans troværdighed: