For og imod: Det kan retsforbeholdet komme til at betyde

For tilhængerne handler det om at blive i politisamarbejdet Europol, for modstanderne handler det om en glidebane mod større EU-indflydelse på alle mulige områder.

De EU-positive partier, der ønsker at gøre op med det danske retsforbehold, gør det især af hensyn til den danske deltagelse i EU’s politisamarbejde Europol.

Danmark har været med i samarbejdet uden problemer i mange år. Men efter Lissabon-traktatens vedtagelse i 2009 er Europol-samarbejdet at betragte som et overstatsligt samarbejde – og dermed er det i strid med det danske retsforbehold. For at forhindre det, vil Socialdemokraterne, Radikale, SF, Venstre og Konservative gerne ændre forbeholdet til en såkaldt tilvalgsordning.

Argumenterne FOR handler først og fremmest om politisamarbejdet Europol:

* Politisamarbejdet handler om den politimæssige indsats over for grænseoverskridende kriminalitet som terrorbekæmpelse, narkotikasmugling, menneskehandel, illegal indvandring, hvidvaskning af penge og anden økonomisk kriminalitet over landegrænserne. Danmark kan ikke risikere at stå udenfor dette samarbejde.

* Medlemskabet af Europol er en stor praktisk fordel for dansk politi. Som Michael Ask, chef for Rigspolitiets Efterforskningscenter, forklarer i videoklippet ovenfor: ”Hvis vi står med en person i Danmark, så vil vi typisk spørge i det hjemland han kommer fra, om de kender ham. Måske i et andet land eller to, hvis vi har mistanke om, at han har begået kriminalitet her. Fordelen ved Europols system er, at de spørger ud i alle lande automatisk. Vi spørger cirka 100 gange om dagen på alt lige fra telefonnumre, navne, bankkonto og så videre. Og i gennemsnit kommer der to-tre hits tilbage. Dertil kommer, at vi ligesom alle de andre lande har forbindelsesofficerer, som sidder i Haag i samme bygning og kan gå over og tale med hinanden og lave nærmere aftaler”.

* Retsforbeholdet handler imidlertid om andet end Europol. Det handler om alt samarbejde på det retslige område, blandt andet udlændingeområdet og grænsekontrol. I stedet for et forbehold, der siger nej til alle områder, så mener tilhængerne det er muligt at forhandle sig frem til en såkaldt tilvalgsordning, hvor Danmark kan vælge de områder, hvor man vil være fuldt med. Det betyder, at Danmark kan tilvælge Europol-samarbejdet men opretholde sine særlige regler på udlændingeområdet.

Argumenterne IMOD handler om, at Danmark kan forhandle sig frem til en bedre løsning, hvor man ikke tager risikoen ved at opgive sit retsforbehold, og alligevel fortsætte som medlem af Europol:

* Modstandere af at opgive retsforbeholdet peger på, at ikke-EU-lande som Norge og Schweiz via bilaterale aftaler deltager i Europol-samarbejdet. Det ville være bedre for Danmark at fortsætte samarbejdet i Europol via en parallel-aftale med EU. En parallelaftale er en aftale med samme indhold mellem Danmark på den ene side og EU på den anden. Det har Danmark tidligere fået på andre områder (men der er dog også eksempler på, at EU har afvist at indgå sådan en aftale med Danmark).

* Modstandere frygter, at en ændring vil betyde, at EU-kommissionen vil få ret til at stille lovforslag og ændre lovgivning på retsområdet. Eller at skiftende folketingsflertal får for vide rammer uden de begrænsinger, der nu ligger i retsforbeholdet: ” Vi vil meget klart anbefale danskerne, at vi fastholder forbeholdet. Så befolkningen sætter rammer for, hvad vi er med i på retsområdet. Så man ikke overlader det til de politiske flertal, der til enhver tid måtte være på Christiansborg”, siger eksempelvis Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl, der er modstander af at opgive retsforbeholdet.

* Modstandere frygter, at EU-tilhængere bruger problematikken med Europol, som brækjern til et generelt opgør med EU-forbeholdene.

Retsforbeholdet er et af i alt fire forbehold, der udspringer af den danske folkeafstemning 2. juni 1992, da 50,7 procent af de danske vælgere stemte nej til Maastricht-traktaten, mens 49,3 procent stemte ja. Forbeholdene blev politikernes fortolkning af dette nej, så Danmark alligevel kunne tilslutte sig en lang række af de emner, der indgik i den afviste traktat. I 1993 blev de fire undtagelser accepteret af de øvrige EU-lande og godkendt ved en ny folkeafstemning i Danmark. De fire forbehold handlede om, at danskerne vil have kroner som betalingsmiddel, ikke euro, at danske soldater ikke deltager i militæraktioner, som er ledet af EU, at Danmark kun deltager i visse dele af EU's politi- og retssamarbejde, samt at danskere ikke skal være EU-statsborgere. Det sidste forbehold om unionsborgerskab har i dag ingen reel betydning. Som EU-samarbejdet har udviklet sig, er der ikke noget egentligt unionsborgerskab for hverken danskere eller indbyggere i andre EU-lande.

Regler, som rammes af Danmarks retsforbehold:

Der er allerede omkring 50 vedtagne EU-regler, som Danmark ikke er omfattet af. Omkring 20 inden for asyl- og indvandringsområdet, som regeringen siger, at Danmark ikke vil indtræde i, så de vil under ingen omstændigheder komme til at gælde for Danmark.

Eksempler på ting, der allerede er vedtaget, som Danmark ikke er med i:

* Polititilhold. Borgere i det øvrige EU, der for eksempel har fået polititilhold mod en voldelig ekskæreste, kan nøjes med at få tilhold i ét EU-land for at være beskyttet i hele EU.

* Anholdtes rettigheder. Sikrer minimumregler for ret til advokatbistand, kontakt til nærtstående og konsulære myndigheder for EU-borgere, der bliver anholdt i andre EU-lande.

* Skilsmissesager. Regler, der skal hjælpe med at afgøre, hvilket lands myndigheder der har kompetencen til at træffe afgørelse om forældremyndighed, og som sikrer, at landene anerkender retsafgørelser om for eksempel samvær og barns bopæl.

* Trafikbøder. EU-borgere, der får for eksempel fartbøder i andre EU-lande, kan ikke køre fra bøden. Det kan danskerne snart heller ikke længere, fordi reglerne netop er blevet flyttet fra rets- til transportsamarbejdet.

Eksempler på ny lovgivning, der i øjeblikket er til forhandling i EU-systemet, og som rammes af forbeholdet:

* Uskyldsformodning. Der lægges op til fælles minimumregler for rettigheder i straffesager, blandt andet om princippet om uskyld indtil det modsatte er bevist, om bevisbyrde, beviskrav, retten til ikke at inkriminere sig selv og til at være til stede under en retssag.

* Europæisk offentlig anklagemyndighed. Den nye myndighed skal have til opgave at efterforske svig med EU-midler på tværs af grænser.

* Passagerlister (PNR). Et formaliseret samarbejde om udveksling af oplysninger om flypassagerer skal ifølge planen gøre det nemmere at identificere mistænkelige rejsende.

* Konkursforordningen. Nye regler skal give bedre sikring for dem, der måtte komme i klemme, når en virksomhed i et andet EU-land går konkurs.