Anders Fogh: Irak-kommission er spild af penge

Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen retter nu en skarp kritik af den kommission, der skal undersøge den danske krigsførelse i Irak og Afghanistan.

Han kalder kommissionen for ”spild af penge”:

- Måske er vi nået frem til år 2019 eller 2020, før vi får en rapport om noget, der efter min mening er undersøgt, siger Anders Fogh rasmussen.

Det er første gang Anders Fogh Rasmussen kommenterer dansk indenrigspolitik, siden han blev generalsekretær for NATO.

Ifølge politisk kommentator Peter Mogensen afspejler det blot, hvor stor betydning de involverede politikere tillægger kommissionen:

- Det er jo hans eftermæle, kommissionen kan give ham en masse ridser i lakken fremadrettet, siger Peter Mogensen.

Han mener det er klogt af Anders Fogh Rasmussen at gå ud med kritikken på forhånd, fordi han på den måde kan præge den måde, som offentligheden tænker om kommissionen:

- Nu handler det om kampen om, hvad den her kommission ender med, og hvordan renommeet for de involverede bliver, og det vil de gĂĄ meget op i fremadrettet, siger Peter Mogensen.