Farlige flåter flyttede Thornings grundlovstale

Da Helle Thorning-Schmidt torsdag middag holdt grundlovstale i Allerød, var det ikke alt, der gik som planlagt.

Den danske statsminister skulle oprindeligt have talt ved Store Donse Dam i Allerød, men da aktiviteten af farlige flåter ved dammen er stor, valgte Socialdemokraterne i tirsdags at rykke talen ned foran det tidligere posthus i Allerød.

Det skriver Allerød Nyt.

Ved det forhåbentligt flåt-frie område foran det tidligere posthus i Allerød deltog også Socialdemokraternes regionsrådsmedlem Marianne Stendell samt viceborgmester i Allerød, Miki Dam Larsen.

EU bestemmer ikke alt

Helle Thorning-Schmidt brugte sin første grundlovstale torsdag på at tale positivt om EU.

- Undervejs har EU fået skylden for både det ene og det andet. Det europæiske samarbejde blev først bebrejdet, at kravene til medlemslandene var for vage og upræcise. Hvorfor greb man ikke ind overfor den store gældsætning? Hvorfor var man ikke hårdere ved en finansiel sektor? Da krisen kradsede, fik EU så ansvaret for, at de enkelte medlemslande skulle stramme op og spare. Og nu hed det sig, at kravene til den finansielle sektor var for barske, siger Helle Thorning-Schmidt og fortsætter:

- Så på én og samme tid har kritikerne hævdet, at EU har været for slap og for skrap. På én og samme tid bestemt for lidt og for meget. På den måde får man jo altid ret.

Du kan se mere om, hvad Helle Thorning-Schmidt sagde ved siden grundlovstale i Jørlunde HER og læse den fulde version af talen HER.