Vi har brug for et kritisk eftersyn af vores aftaler med Tyrkiet

Pressefriheden i Tyrkiet er under pres.

Jeg er stærkt bekymret over Tyrkiets fremfærd overfor journalister. Det er afgørende at vi lægger pres på Tyrkiet. Det er en afgørende betingelse for en oplyst debat og for at vi kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag.

Inden for kort tid har to danske journalister oplevet at blive afvist og endda blive særdeles hårdt behandlet. Det anslås at op mod 30 udenlandske journalister sidder i tyrkiske fængsler. Tyrkiet befinder sig i bunden af Journalister uden Grænsers pressefrihedsindex. Landet strammer forsat deres linje overfor pressen, det både den nationale og internationale.

Det er dybt problematisk, at Tyrkiet blokerer for adgang for medierne i tid hvor flere millioner af flygtninge opholder sig i Tyrkiet. I en tid hvor pressens bedste adgang til Nordsyrien er gennem Tyrkiet. På et tidspunkt, hvor Tyrkiet er aktivt involveret i kampen mod Daesh (Islamisk Stat). På et tidspunkt, hvor Tyrkiet sætter ind overfor kurdiske mål i stedet kun at gå efter Daesh. 

Og på et tidspunkt, hvor EU er involveret i et tæt samarbejde med de tyrkiske myndigheder og har givet landet tilsagn om at støtte Tyrkiets flygtningeindsats med 3 mia. euro i 2016 og 2017.

Der skal lægges europæisk pres på Tyrkiet

Ligesom vi skal presse på for at sikre fri presse, skal vi også arbejde langt mere aktivt for at Tyrkiet overholder basale menneskerettigheder og sikrer den politiske ytringsfrihed. De menneskerettigheds-rapporter, der kommer ud af landet i øjeblikket er alarmerende. Værre bliver det, når et lækket mødereferat fra et EU-Tyrkiet forhandlingsmøde, tyder på at EU er villig til at gå på kompromis med menneskerettighederne for at sikre at Tyrkiet arbejder for at holde flygtninge væk fra Europa. Det kan simpelthen ikke være rigtigt.

Fra dansk og europæisk hold er det afgørende, at vi lægger pres på Tyrkiet og kræver fri adgang for pressen. Netop fordi vi har valgt at samarbejde med Tyrkiet, har vi et særligt ansvar. Naturligvis overfor de pågældende journalister men også for at sikre at udviklingen i Tyrkiet formidles videre til den bredere befolkning.

Det er også afgørende, at vi ikke presser Tyrkiet til at holde på flygtninge, mod at vi ser igennem fingre med brud på menneskerettighederne. Vi må og kan ikke udlicitere vores håndtering af flygtningekrisen til Tyrkiet. Slet ikke, når landet så åbenlyst gør livet svært for flygtningene blandt andet ved at lukke grænserne til Syrien og gennemføre umenneskelig kontroloperationer på Middelhavet. 

Vores samarbejde med Tyrkiet bør handle om at sikre de millioner af flygtninge, der har brug for vores beskyttelse.