Flertal afviser undskyldning til vanrøgtede
Der bliver ikke tale om nogen officiel undskyldning til de personer, der i fortiden er blevet vanrøgtet på statslige institutioner, eksempelvis børnehjem.
Det står klart, efter at Folketinget fredag formiddag førstebehandlede et beslutningsforslag fra Socialdemokraterne, der gerne ville have lukket et mørkt kapitel i danmarkshistorien. Flere af beboerne fra drengehjemmet Godhavn i Tisvildeleje var mødt op for at overvære debatten.
For fire år siden slog en rapport fast, at mishandling ofte forekom på stedet i 1950’erne og 1960’erne, og siden har "drengene" også lagt sag an mod staten. Et andet eksempel er kvinder, der i åndssvageforsorgens varetægt blev tvangssteriliseret.
Det er en sag, som partiformand og statsministerkandidat Mette Frederiksen har kastet sig ind, og hun var derfor ordfører på sagen i stedet for Pernille Rosenkrantz-Theil, der ellers er partiets socialordfører.
Minister: Vi kan ikke ændre det i dag
Men forslaget faldt på en noget stenet grund.
- Der er mennesker, der stadig er præget af deres oplevelser. Det gør mig ondt. De skulle have haft bedre forhold. Men det er historiske forhold, vi ikke kan ændre i dag, lød det fra indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V).
Ifølge ministeren er det ”farligt” at dømme fortiden med nutidens målestok. Og så undlod hun heller ikke lige at gøre opmærksom på, at Socialdemokraterne tidligere har afvist en undskyldning.
Mette Frederiksen: - Det var en fejl
Det tog Mette Frederiksen på sig.
- Jeg mener, vi begik en fejl ved ikke at få det her gennemført, dengang vi var i regering, erkendte hun.
Liberal Alliances socialordfører Laura Lindahl pointerede, at det ikke er en politisk opgave at placere ansvaret for det, der skete dengang.
- Jeg tror, vi alle får ondt i maven, når børn bliver svigtet i statens varetægt. Det gælder også, når kommunerne ikke reagerer på underretninger. Men vi synes, ansvaret skal placeres via domstolene.
DF: Hvad skal det nytte?
Dansk Folkepartis ordfører på forslaget, Susanne Eilersen, gav også udtryk for, at sagerne om misbrug af blandt andet drengene på børnehjemmet Godhavn ”gør ondt helt ind i sjælen”. Men, sagde hun:
- Vi har svært ved at se effekten af en undskyldning, da det er svært at undskylde på vegne af andre.
Så selv om både SF og Alternativet bakkede op om beslutningsforslaget, rakte det ikke til et flertal. Socialdemokraternes tidligere regeringspartner Radikale Venstre vendte også tommelfingeren nedad til forslaget, men var ikke til stede i salen fredag.
- Det skal være en del af vores erindring
Det var derfor en ærgerlig ordfører for forslagsstillerne, der måtte notere sig, at forslaget ikke bliver til noget. Forslaget handler om anstændighed, understregede hun.
- Det er ikke rigtigt, når socialministeren udtaler at der var tale om en anden tid. Det er vores tid. Alt for mange kender ikke historien. Om drengene fra Godhavn og dem der kom til Sprogø (hvor der lå et hjem for kvinder, red.). I vores samfundsmæssige kollektive erindring har denne skyggeside endnu ikke fået sin plads. Det skal være en del af vores erindring, forståelse og udvikling. Som samfund har vi nu muligheden for at påtage os det ansvar, vi svigtede dengang, sagde Mette Frederiksen.
Danmark har ingen tradition for at give officielle undskyldninger. Det er dog sket to gange i nyere historie. Først i 1999, da daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) sammen med formanden for Grønlands Landsstyre, Jonathan Motzfeldt, skrev en fælles erklæring med en undskyldning til beboerne i Thule på Grønland, der i 1953 blev tvangsflyttet for at gøre plads til Thule-basen.
Og i 2005 sagde daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), at han på regeringens og statens vegne gerne ville ”beklage og undskylde”, at Danmark under Anden Verdenskrig afviste tyske flygtninge, der søgte tilflugt her i landet.