Enhedslisten vil rulle terrorlove tilbage

Politikerne er gået for vidt i bestræbelserne på at vise handlekraft efter terrorangrebene i Paris og København. Det har givet politiet og efterretningstjenesterne beføjelser, der er på kant med de grundlæggende principper, der bør kendetegne et retssamfund - og derfor bør terrorlovgivningen, der er vedtaget det sidste år, rulles tilbage.

Det mener man i Enhedslisten, der kort før årsdagen for angrebene mod Krudttønden og synagogen i København fremlægger et nyt udspil, som skal bringe balancen tilbage i retspolitikken.

- Jeg tror, at vi alle blev rigtig bange, da Krudttønden og synagogen blev angrebet sidste år. Og vi havde et behov for at reagere. Desværre blev reaktionen fra politisk side indskrænkninger af retssikkerheden og en mangel på forståelse for, hvordan vi på den lange bane får bekæmpet terroristerne uden at gribe ind i vores eget demokrati og forårsage splittelse i vores samfund, siger partiets retsordfører Pernille Skipper.

Frihedsrettighederne skal i fokus

Enhedslisten lægger op til at spole tilbage til 1. januar 2015, så alle tiltag, der er vedtaget siden dengang, der indskrænker retssikkerheden, annulleres. Det drejer sig blandt andet om Forsvarets Efterretningstjenestes mulighed for at overvåge danskere i udlandet og Politiets Efterretningstjenestes adgang til oplysninger om flypassagerer.

Samtidig vil partiet foreslå en omfattende evaluering af al terrorlovgivning, der er vedtaget siden 2001 og afskaffe de beføjelser, der indskrænker frihedsrettighederne, men som har vist sig ikke at have nævneværdig effekt i bestræbelserne på at bekæmpe terrorisme.

Det er ifølge Pernille Skipper helt nødvendigt, at politikerne begynder at tænke lidt mere ”fornuftigt”.

- Det er ikke efterretningstjenesterne, der skal bestemme hvilke beføjelser, de skal have. Det er politikerne. Vi skal opveje om de beføjelser, efterretningstjenesterne beder om, står mål med det andet meget vigtige hensyn - nemlig det til vores frihedsrettigheder. Så selv om efterretningstjenesterne beder om lov til at overvåge mere, så skal de måske ikke have det, siger Pernille Skipper.