Udenfor Borgen: Hvem må få den dyre medicin?
Hvor meget må det koste at blive behandlet for kræft– og skal medicinpriser i yderste konsekvens afgøre, hvem der får lov at leve eller dø?
Det er den debat sundhedsordførerne Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti og Alternativets Carolina Magdalene Maier, tager i denne uges udgave af Udenfor Borgen.
TV 2 har tidligere har fortalt om den 10-årige Julius Baldus-Kunze. Han lider af en særlig variant af den dødelige gen-sygdom cystisk fibrose. Præcis den type cystisk fibrose kan et nyt lægemiddel tilsyneladende kan være med til at bremse. Behandlingen koster op mod to millioner kroner årligt pr. patient - og afhængig af, hvor mange af patienterne, der kan få glæde af den nye medicin kan den årlige udgift til præparatet komme op på mellem 400 og 700 millioner kroner årligt.
Behandlingen er blot én blandt mange nye dyre behandlinger, som har fået udgifterne til hospitalsmedicin til at stige eksplosivt.
De fem regioners samlede regning for hospitalsmedicin endte i 2015 på 7,53 milliarder kroner. Det er næsten en fordobling i forhold til 2007, hvor sygehusene brugte godt fire milliarder kroner på medicin.
Det er primært medicin til kræft, gigt, psoriasis og leverbetændelse, der har fået udgifterne til at vokse.
Hvem må få?
Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti og Alternativets Carolina Magdalene Maier er ikke helt enige om, hvorvidt der skal være råd til, at alle patienter får den bedste – og måske også den dyreste - medicin.
Alternativet har foreslået at etablere et prioriteringsinstitut, som man har gjort i England og Norge. Dansk Folkepartis Liselotte Blixt ønsker dog ikke en model som i England, hvor man har sat et loft over, hvor dyr sygehusmedicinen må være.
Se hvordan debatten udvikler sig i programmet Udenfor Borgen, hvor vi besøger bl.a. Rigshospitalet. Her administrerer centerdirektør på Finsenscentret, Leif Panduro Jensen, 10 procent af landets hospitalsmedicinudgifter.