Pind: Sigtede i terrorsag havde mobiltelefoner i fængslet

Fire af de personer, der er varetægtsfængslet i forbindelse med terrorangrebet i København sidste år, har haft adgang til mobiltelefoner i fængslet.

Det oplyser justitsminister Søren Pind efter et lukket samråd torsdag eftermiddag.

- Det viser sig, at fire af de fem (sigtede, red.) har haft adgang til syv mobiltelefoner, som man altså har anvendt i den her sammenhæng. Det er klart, at det er helt uacceptabelt. Når jeg taler om respekt i det offentlige rum, så mener jeg også respekt i lukkede offentlige rum, nemlig fængsler, siger Søren Pind og fortsætter: 

- Og det betyder også, at den indsats der har været ydet på det her felt, bliver vi nødt til at forstærke. 

Søren Pind vil derfor blandt andet øge indsatsen med kropsscannere - som vi kender fra - lufthavne, der skal kontrollere både ansatte og indsatte, når de går ind i fængslerne. Han har samtidig krævet en redegørelse fra de involverede myndigheder.

Men hvordan kan det lade sig gøre, at fire kan have adgang til mobiltelefoner?

- Det er også uacceptabelt. Det er desværre ikke en ukendt problemstilling. Vi har set igennem årene, at mellem 1500 og 2000 mobiltelefoner er blevet opdaget i danske fængsler. Og det er bare dem, man opdager. 

Den første mobiltelefon blev ifølge justitsministeren fundet tilbage i april. Og udover fundet af mobiltelefonerne har det vist sig, at to af de sigtede har været anbragt i samme arrest i omkring en måned, til trods for, at de ikke bør kunne komme i kontakt med hinanden. Den ene af de to ansatte er derfor nu blevet flyttet til et andet arresthus, hvor ingen af de medsigtede befinder sig, oplyste Søren Pind under torsdagens samråd.

Opdaterede sin Facebook-profil

Danmarks Radio afslørede tidligere på måneden, at en af de fængslede angiveligt havde opdateret sin Facebook-profil, på trods af at han har siddet fængslet og ikke må have adgang til eksempelvis en mobiltelefon. 

- Det er helt absurd og må ganske enkelt ikke ske. Det er vigtigt for retssagen, at sigtede ikke kan kommunikere helt frit med resten af verden. Med internet kan du instruere vidner eller bede folk om at afskaffe beviser, som kun få kender til, har Magnus Ranstorp, terrorekspert og forskningschef på Forsvarshögskolan i Stockholm, sagt til DR.

De fire personer er sigtet for at have hjulpet Omar el-Hussein, som angreb Krudttønden på Østerbro og efterfølgende synagogen i København i februar 2015. To personer mistede livet, inden politiet fik skudt og dræbt Omar el-Hussein.

Dansk Folkepartis retsordfører Peter Kofod Poulsen er chokeret over de nye oplysninger:

- Det er jo helt vildt det her. Det siger sig selv, at man på den her baggrund må og skal handle. Det her må aldrig gentage sig igen.

Socialdemokraternes retsordfører Trine Bramsen frygter, at de terrorsigtede ved hjælp af telefonerne kan have koordineret de forklaringer, de skal afgive i forbindelse med retssagen.

- Det, der jo er problemet, når så mange terrorsigtede i en så alvorlig sag har adgang til mobiltelefoner, er at de kan afstemme forklaringer, kommunikere med omverdenen, og derfor kan det have alvorlige konsekvenser i forhold til den efterforskning der foregår, og den dom, der skal afsiges i sidste ende.

Overraskende

Anders Lomholt, journalist på TV 2, har fulgt efterforskningen af terrorangrebet tæt det seneste år. Han påpeger, at et af argumenterne for at holde de pågældende personer varetægtsfængslet, netop har været at forhindre at de kunne påvirke efterforskningen. 

- Det er ret overraskende. Det har jo hele tiden været et argument for at holde de her fem personer i varetægtsfængsel, at de ikke måtte påvirke vidner. Det er flere gange blevet fremført af anklagemyndigheden, som begrundelse for at de skulle sidde varetægtsfængslet.