Tre S-politikere stemmer nej: Vil ikke risikere, at flere flygtningebørn dør

Det har ikke været nemt, lyder det samstemmende fra de tre socialdemokratiske MF’ere, der i morgen trykker på den røde knap, når regeringens seneste stramninger på udlændingeområdet, lovforslaget L87, kommer til afstemning i Folketinget.

Både Yildiz Akdogan, Mette Gjerskov og Daniel Toft Jakobsen går imod partilinjen og stemmer imod forslaget, som de mener, går alt for vidt.

- Det udslagsgivende for mig har været reglen om, at man først kan få familiesammenføring efter 3 år. Det vil få konsekvenser i forhold til, hvornår forældre kan gense deres børn, og det gør, at jeg ikke kan stemme anderledes, siger Yildiz Akdogan til TV 2.

Tre år er for lang tid, mener Akdogan, der også er sit partis psykiatriordfører. Og netop det psykiske element spiller også ind.

- Jeg ved også, at det at sidde og vente i det uvisse kan have negativ effekt på ens psyke, siger hun, der kalder modstanden for ”principiel”.

Gjerskov savner balance

Lignende toner lyder fra tidligere fødevareminister, Socialdemokraternes nuværende udviklingsordfører, Mette Gjerskov.

- Det her lovforslag mangler en helt overordnet balance. I mine øjne kan vi ikke både skære herhjemme og derude. Jeg må kunne se, at vi hjælper et eller andet sted, siger hun til TV 2 og understreger dog, at den største tidsel i lovforslaget er den nye regel om, at man tidligst kan familiesammenføres efter tre år.

- Når man strammer på den måde, skaber man en incitamentsstruktur, hvor flygtningene får et incitament til at tage børnene med i båden over Middelhavet. Der er rigeligt med børn, der er druknet der. Vi har ikke brug for flere. Det bekymrer mig, siger hun.

Selv om debatten om lovforslagets åbning for beslaglæggelse af værdigenstande har fyldt ganske meget, må det trods alt være værst, at man ikke har mulighed for at se sine børn før om tre år. Eller mere. Dertil kommer nemlig den tid, sagsbehandlingstiden varer.

Mette Gjerskov går ikke nærmere ind i, om hun kunne have stemt for et lovforslag, der ikke rummede stramningerne af reglerne for familiesammenføring.

- Det er en samlet vurdering af forslaget. Jeg kan godt rumme at træffe beslutninger, der gør ondt, så længe man bare kan se, at man også gør noget godt, siger hun.

Ulemperne er langt større end fordelene

For Daniel Toft Jakobsen, der har siddet i Folketinget siden valget sidste år, er det hensynet til familierne, der vejer tungest.

- Jeg mener, det vil have nogle negative konsekvenser, der er så store, at jeg ikke kan forsvare det. Det vil også have nogle negative konsekvenser for vores integration – og flygtningenes evne til at blive integreret i Danmark, siger han til TV 2.

Han er helt enig i, at tilstrømningen til Danmark bør kontrolleres. Men det sker på en helt forkert måde.

- Jeg har selv en kone og tre børn, og hvis jeg var flygtning, ville jeg synes, det var stærkt problematisk at blive ransaget for værdigenstande, men det ville dog være langt værre at få at vide, at man ikke kunne blive genforenet med sin familie, før der var gået tre år eller mere. Det nedbryder mennesker. Også børnene.

Udlændingeordfører Dan Jørgensen (S) anerkender over for Ritzau, at tiltagene er ”ekstraordinære”, og han lever med, at det ikke er en samlet S-gruppe, der i morgen går i salen.

- Engang imellem er det sådan i et stort parti, at der er nogen, som siger, at de ikke vil være med til noget, som er partiets linje. Det kan vi sagtens håndtere.

TV 2 dækker vedtagelsen af stramningerne tirsdag.