Regering svigter kommuner i flygtningekrise
Det var arrogant, da finansministeren på et KL-møde i Aalborg kaldte landets kommunalpolitikere klynkere uden stolthed. Det var diskussionen om det store antal flygtninge som kommunerne i 2016 skal finde bolig til, gennemføre integrationsprogrammer for og skaffe uddannelse og job til, der havde fået Claus Hjort op i det røde felt. Men ministeren selv havde ingen plan med til Aalborg. Ingen hjælp fra regeringen på boligproblemerne, og ingen økonomisk håndsrækning til de store udgifter, der følger med flygtningestrømmen. Regeringen har ikke i sinde at gøre noget for at lette presset på kommunerne eller bidrage med økonomisk støtte til den store og (forventeligt) voksende opgave.
Men der er brug for svar. Mere dansk bistand til nærområderne og et stærkere dansk bidrag til bedre beskyttelse af EU’s ydre grænser. Herunder etablering af modtagecentre, der kan give flygtninge beskyttelse i ordentlige rammer, uden de behøver at flygte op igennem Europa for at komme til Tyskland, Danmark eller Sverige. Antallet af flygtninge, der skal finde permanent beskyttelse i Danmark skal bringes ned, da det nuværende alt for høje niveau vanskeliggør en ordentlig integration og med tiden vil være en udfordring for økonomi og sammenhængskraft i vores velfærdsmodel.
Vi ved af erfaring, at den permanente bosætning af flygtninge og indvandrere koncentrerer sig i de almene boligafdelinger i de større byer og forstæderne til København. Altså i de områder af Danmark, som i dag slås med konsekvenserne af årtiers fejlslagen udlændinge- og integrationspolitik. Disse lokalsamfund og boligområder kan ikke bære mere, hvis uddannelse, job og social mobilitet skal være en frihed for alle børn, der vokser op her. Derfor skal staten påtage sig et ansvar for bolig og økonomi til de flygtninge, der skal skabe deres liv i Danmark. Fx ved oprettelse af flygtningelandsbyer, som foreslået af Socialdemokratiet.
Der er netop nu 60 millioner mennesker på flugt i verden, primært i Europas nærområder. Fra krig, sult og fattigdom. Befolkningstilvækst og klimakrise i Mellemøsten og Nordafrika vil få disse flygtningestrømme til at vokse. Den nuværende flygtningestrøm er altså ikke højdepunktet, men begyndelsen på en krise, der kan vare i generationer. Derfor skal der nu findes løsninger, der sikrer, at krisen løses internationalt og ikke henvises til danske kommuner og boligområder som en uløselig integrationsopgave. Hvis ikke det lykkes, vil det være umuligt at fastholde økonomi, sammenhængskraft og opbakning til det velfærdssamfund, vi i Danmark har brugt de sidste 100 år på at bygge op. Regeringen har et ansvar, men desværre ingen plan. Det kunne finansministerens arrogance i Aalborg ikke skjule.