'Minder om Muhammed-krise': Danmarks image er ved at komme ud af kontrol

Først var der udlændingeminister Inger Støjbergs (V) annoncer. Så rullede sagen om asylsøgeres smykker og værdigenstande. Senest har flere internationale medier med undren beskrevet svinekødssagen fra Randers.

Og i denne uge var der hård kritik af Danmark fra lande som Rusland, Iran og Saudi-Arabien under FN's Menneskerettighedsråds eksamination i Genève.

Kritikken af Danmark i verdenskendte medier er ved at komme ud af kontrol og minder pĂĄ mange mĂĄder om optakten til Muhammed-krisen for godt ti ĂĄr siden.

Det siger seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Rasmus Boserup.

- Den ulmende internationale kritik, som langsomt tager til i styrke, har et responsmønster, som svarer til det under karikaturkrisen. Som et lille land er Danmark et nemt bytte for repressive stater, der gerne vil have bekræftet nogle negative fordomme om islamofobi i Vesten.

Mangel pĂĄ saglig kritik

Han advarer om, at den negative opmærksomhed skal tages alvorligt - også selv om kritikken ikke altid er saglig.

Den tiltagende kritik af Danmark er ved at nå et farligt vendepunkt, mener professor i international politik ved Københavns Universitet Ole Wæver.

- På den ene side får Danmark negativ omtale, fordi historierne passer ind i et etableret mønster, og på den anden side fordi det fortsat er overraskende, at Danmark, som traditionelt har været opfattet som de flinke i klassen, møder kritik.

- Selv om det måske er unfair, bliver Danmark på den måde den gode, nemme historie, og det er en farlig udvikling, som er på vej ud af kontrol, siger Ole Wæver til Kristeligt Dagblad.

Debatten raser pĂĄ Facebook

Han mener, at den danske regering har forregnet sig og været for naiv i sin signalpolitik.

Debatten kører lige nu på Facebook, hvor nogen skriver, at 'udlandet er blot misundelige, fordi Danmark tør gøre noget ved problemet' mens andre mener, at det er 'groteskt'. Deltag gerne i debatten på vores Facebook-side her.

I sommer rykkede regeringen såkaldte 'asylannoncer' ind i aviser i udlandet for at gøre flygtninge opmærksom på, at man i Danmark havde skærpede kravene for at få asyl. Dengang førte det også til en debat om, hvorvidt det ville koste danske arbejdspladser. Sådan reagerede de danske politikere dengang. Her var Naser Khader blandt de politikere, der involverede sig i sagen, og han har i dag også kommet med sit besyv på Facebook.