Flygtninge-debat med flere spørgsmål end svar
- Hvem skal bygge landsbyerne? Hvor skal de ligge? Hvem skal drive dem? Skal der være skoler? Hvem skal drive skolerne? Skal der være sygehuse, lægehuse? Hvem skal drive dem? Skal man kunne arbejde? Skal der være hegn om? Skal man kunne færdes ind og ud? Er der tale om en lejr eller en landsby?
Spørgsmålene var mange under dagens hasteforespørgselsdebat i folketingssalen om flygtningelandsbyer, som Dansk Folkeparti havde indkaldt til. Bygen herover kom fra Venstres politiske ordfører Jakob Ellemann-Jensen.
Debatten viste flere alliancer – dels alliancen mellem Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne om at oprette flygtningelandsbyer, men også en alliance mellem Venstre og Radikale Venstre om at grille Socialdemokraterne om sagen.
Men svar var der ikke mange af, lød det fra både venstre og højre i salen.
- Martin Henriksen og Dan Jørgensen vi ikke svare på spørgsmålet: Hvordan undgår vi, at øgede udgifter til flygtninge går ud over velfærden, konstaterede Enhedslistens Finn Sørensen på Twitter.
Forbrødring mellem S og DF
Heller ikke regeringspartiets politiske ordfører Jakob Ellemann-Jensen, der var stand-in for udlændingeordfører Marcus Knuth, mente, der blev givet mange svar.
- Det er ikke altid helt klart hvad der menes med flygtningelandsbyer, når de nævnes i den offentlige debat. Jeg er ikke sikker på DF og Socialdemokraterne er enige idet Socialdemokraterne indtil videre ikke forestiller sig noget, sagde han og kom selv med et bud på hvorfor, det var så som så med svarene.
- Det ville jo også ødelægge den smukke forbrødring mellem S og DF hvis man skulle til at beskrive hvad man mener.
Klart står det dog, at Dansk Folkeparti ikke ønsker, flygtningene skal have mulighed for at integrere sig i samfundet. Flygtninge skal blive i lejrene til de kan sendes retur til hjemlandet, mener partiet.
- Det her er første skridt mod en ny asylpolitik. Vi håber, vi når dertil, at flere partier kan se, at det ikke er realistisk at integrere flygtninge i det danske samfund. Det forsøgte man i 1990’erne, og det virkede ikke, lød det fra Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen.
V: Regningen for dårlig integration kommer senere
Men det er regeringen ikke enig i. Man skal lære af den fejlslagne indsats fra 1990’erne, lød opfordringen fra Jakob Ellemann-Jensen.
- Integrationen bliver et springende punkt. Hvis ikke integrationen lykkes, kommer regningen senere, sagde han.
Her er regeringen mere på linje med Socialdemokraterne end med sit parlamentariske grundlag i Dansk Folkeparti. Flygtningelandsbyerne skal være åbne, så flygtningene kan tage del i samfundet og arbejde mens de bor der.
- Det skal ikke være den model, Dansk Folkeparti lægger op til. Det skal være en model, hvor der er fokus på integrationen. Vi mener, at flygtninge skal kunne gå i skole og arbejde og leve et aktivt liv, så man er klar til at blive integreret i kommunerne, eller man er bedre rustet til at komme tilbage til sit hjemland, sagde partiets udlændingeordfører Dan Jørgensen.
Et flertal bestående af Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti fik som ventet stemt en vedtagelse igennem, der pålægger regeringen at fremlægge et ”konkret beslutningsgrundlag”, der kan danne baggrund for etableringen af statslige flygtningelandsbyer. Det skal ske inden 1. marts.