Søs Marie Serup: Så langt har S flyttet sig på flygtningeområdet

Flygtningepresset på Danmark skal ikke løses ved den dansk-tyske grænse i Padborg. EU's ydre grænser skal lukkes, og flygtninge skal sendes til asyllejre i nærområderne, indtil der er fred i deres hjemland.

Sådan lyder Socialdemokraternes nye mål ifølge gruppeformand Henrik Sass Larsen (S) – men sådan har det bestemt ikke altid været, fastslår Søs Marie Serup, politisk kommentator hos BT.

- Det viser meget om, hvor langt Socialdemokraterne har flyttet sig på relativ kort tid på det her spørgsmål, siger hun til TV 2.

Tidligere S-melding: Det er inhumant

Dansk Folkeparti var de første, der i 2014 præsenterede ’den australske model’ som en løsning på den voksende flygtningekrise i Europa. I stedet for at tage flygtningene ind i landet, skulle de samles i lejre – ligesom Australien har haft held med tidligere.

Men dengang var der ikke just opbakning at hente hos Socialdemokraterne. Den daværende udlændingeordfører Mette Reissmann (S) kaldte forslaget direkte inhumant.

- Man kan ikke behandle folk som papkasser, citerer Søs Marie Serup den tidligere ordfører for at have sagt.

Ingen gang på jord

Da Dansk Folkepartiet smed ’den australske model’ på bordet i 2014, var Venstres daværende politiske ordfører Inger Støjberg åben for idéen. I december talte også Det Konservative Folkeparti varmt for idéen, men selvom både de, Socialdemokraterne, Venstre og Dansk Folkeparti skulle ønske at ”vende flygtningene på havet” og sende dem i en anden retning end nu, har den politiske kommentator svært ved at se det ske.

Søs Marie Serup har nemlig svært at forestille sig, at nogle lande skulle være ”helt vilde” for at få lov at lægge jord til nye flygtningelejr.

Tidligere har Kenya været på banen og afvise, at man kunne være interesseret i at tage imod flygtninge i bytte for EU-penge.