Løkkes problemer er først lige begyndt

Det er ikke altid nemt at være Besserwisser på TV 2 News fredag aften klokken 18.10 og uge efter uge være ekspert på dansk politik.

Let er det heller ikke at svare på 15 hårde spørgsmål for at blive sæsonens Überbesserwisser. Men foreløbig er jeg godt tilfreds. Mit nej til, at der kommer en skattereform inden sommer, ser ud til at holde. Og mon ikke Anders Samuelsen nu er så sur, at der heller ikke kommer en løsning på striden om boligydelsen. Så er det nej også hjemme.

Desuden har jeg svaret, at der er en strengere grænsekontrol til sommer end i dag. Og flere asylsøgere på årsbasis end de forventede 25.000. På blot en uge er det rykket nærmere. Det er ikke en spådom, der gavner landet, men den bringer mig tættere de 15 rigtige.

Som læseren sikkert allerede har regnet ud: Mine svar tager udgangspunkt i, at regeringens problemer først lige er begyndt.

Min forventning er, at det meste sejler for Lars Løkke Rasmussen til sommer.

Liberal Alliances trusler om at fjerne støtten til Løkke er kun en ting. Selv om regeringens topministre ikke tror på Samuelsens hårde ord, så kommer der naturligvis en sag, hvor han finder en omkostningsfri mulighed for at ydmyge regeringen. Det må den så vælge at leve med.

Værre er det, at kommunerne råber og skriger over nye udfordringer med mange flygtninge. Det går lige ind i danskernes hverdag og dermed vælgernes bevidsthed. Integrationsproblemerne tårner sig op.

Samtidig kræver finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) stadig besparelser på en procent til sit omprioriteringsbidrag. Det er kun en fattig trøst for protesterende borgmestre, at Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl garanterer, at kommunerne får pengene igen. DF har det nemlig med at forlange, at Christiansborg har snor i kronerne – f.eks. som nye ældremilliarder. Noget, kommunerne anser som næsten lige så slemt som sparekataloger.

Og næste år 2017 er et kommunalt valgår. Med frygt hos mange Venstre-borgmestre for deres genvalg. Det bliver ikke dem, der giver partifællerne i regeringen medløb.

Oven i det hele rumler det i Venstre over tonen i asyl-, flygtninge- og indvandrerdebatten. Regeringen med udlændingeminister Inger Støjberg i spidsen er ved at nå grænsen for kampagner og ny lovgivning, der skal skræmme asylsøgerne væk. Løsningerne ligger mere og mere internationalt. Regeringen må håbe det bedste og frygte det værste.

Trepart bliver til noget

Til gengæld har jeg svaret ja til Besserwisser-spørgsmålet om en trepartsaftale i løbet af foråret. Jeg tror såmænd nok, at regeringen får kommuner og arbejdsmarkedets parter med på noget på integrationsområdet.

I modsætning til Christiansborg, hvor de politiske partier mere og mere tænker på sig selv, så har organisationerne en klar interesse i at vise sig løsningsorienterede. Også selv om det er tydeligt, at både fagbevægelse og arbejdsgivere også internt langt fra er enige om midlerne.

Risikoen er derfor, at en trepartsaftale rent resultatmæssigt ender som den akutjobpakke, der i 2012 skulle løse dagpengeproblemerne for de langtidsledige, men endte som en vittighed. Men lige som daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen dengang vandt tid og prestige, så ingen kunne sige, hun ikke prøvede, så vil Løkke gerne stå og sole sig med parterne foran Marienborg med selv en luftig aftale. Det er bedre for regeringen end slet ingen.

Intet valg i horisonten

Trods alle fortrædelighederne. Det ender ikke i regeringsfarvel og Folketingsvalg. Selv Anders Samuelsen må frygte alternativet til Løkke. Hvis han vælter regeringen eller det borgerlige Danmark af andre grunde taber tålmodigheden, så ender det ikke kun med Mette Frederiksen som statsminister i Prins Jørgens Gård.

Risikoen for det borgerlige Danmark er ikke kun at fremprovokere et regeringsskifte, men også et mere eller mindre fast samarbejde mellem Mette Frederiksens socialdemokrater og Dansk Folkeparti med en hamskiftende Kristian Thulesen Dahl i spidsen. Ikke, at det ender sådan, men alle de borgelige med pegefingre mod Løkke, må tænke sig om to gange. Og hvis det ikke er nok, så en gang til. Efter et valg vil de to partier vel have 80-85 mandater tilsammen.

Kommunerne vil få milliarder og velfærdsindustrien vil juble. Skattelettelser vil være historie og Mette Frederiksen slå Staunings antal år som statsminister.

Alene den udsigt vil styre i den sidste ende: Selv om Løkkes politiske skibe i storm på søen er uden fast kurs i øjeblikket, så skal de nok finde en sikker havn på et tidspunkt. Også skattereformen. Bare ikke inden sommer.

Til Sankt Hans kan Løkke derfor håbe på at kunne sige med Churchills ord: Hans første år som statsminister er ”ikke begyndelsen på enden. Men enden på begyndelsen”.

Og de andre Besserwissere kan tænke over, hvordan de slår mig til efteråret.