Regeringen vil lette integrationen i kommunerne

Efter at det mandag kom frem, at kommunerne får brug for 1.200 ekstra pædagoger, 300 modtageklasser og 80 nye daginstitutioner for at løfte integrationsopgaven, kommer regeringen nu de pressede kommuner i møde.

- Vi har tænkt os at lette nogle af de regler, der er i øjeblikket. Man kan se på boligindkvarteringsreglerne, altså hvor mange der kan bo sammen, man kan se på spørgsmålet om modtageklasser i folkeskoler. Der skal være flere børn i klasserne, lyder det fra finansminister Claus Hjort Frederiksen (V).

Der vil også være et økonomisk mellemværende mellem kommunerne og staten, og det vil regeringen nu indlede forhandlinger med kommunernes organisation, KL, om.

- Vi sidder og regner på det i ministeriet, og kommunerne har også regnet på det, så nu må vi sætte os sammen og se på vores regnestykker og finde ud af hvordan vi løser opgaven, siger finansministeren.

Hurtigere på arbejdsmarkedet

Han erkender, at man dermed forringer integrationsindsatsen.

- Men vi er jo nødt til at finde nogle måder, som kommunerne kan håndtere det her på. Vi skal også i gang med at se på hele integrationsforløbet, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi synes, vi skal have et meget kortere integrationsforløb, end vi har i øjeblikket, siger Claus Hjort Frederiksen.

Regeringens mål er, at udlændinge skal langt hurtigere ud på arbejdsmarkedet med henblik på at blive bedre integreret.

Forslaget om at hæve klassekvotienterne i modtagerklasserne får en hård medfart hos SF. Partiets integrationsordfører Jacob Mark sammenligner det med at tisse i bukserne for at få varmen.

- Nogle af de børn, der kommer, har nærmest intet sprog, og nogle er voldsomt traumatiserede. Hvis vi skal lykkes med at integrere dem, så kræver det en målrettet indsats, hvor der er tid til den enkelte elev. Det er der ikke, hvis vi hele tiden hæver grænsen for, hvor mange der må være i klassen, siger han til TV 2.