Skal integrere 17.000 flygtninge næste år: - Det er næsten umuligt
Det bliver nu endnu sværere at tackle flygtningetilstrømningen ude i kommunerne.
Det mener formanden for Kommunernes Landsforening (KL), Martin Damm (V), efter at Udlændingestyrelsen har opjusteret tallet for, hvor mange flygtninge kommunerne skal integrere til næste år, fra 12.000 til 17.000.
- Opgaven går fra meget svær til næsten umulig. Og det kommer vi til at få en snak med regeringen om, for vi er nødt til at finde en løsning på boligproblemet, hvis kommunerne skal rumme så mange mennesker, siger Martin Damm til Ritzau.
Foruden boligproblemet udtrykker Martin Damm overfor Berlingske bekymring over andre dele af integrationen:
- Når en stor del af de flygtninge, som er kommet i år også får asyl og familiesammenføring, får det konsekvenser og lægger pres på alle vores velfærdsområder. En ting er boligmanglen, noget andet det pres, der vil komme på f.eks. skoler og daginstitutioner, siger han.
17.000 flygtninge skal integreres
KL-formanden mener, at kommunerne på tværs af regioner og landsdele alle er presset til det yderste med at finde boligmuligheder. Og den udfordring bliver nu endnu større.
Ifølge Martin Damm bør regeringen skrue på nogle af de samme håndtag, som blev brugt under flygtningetilstrømningen i halvfemserne.
- Da bosnierne kom, gav man kommunerne, der modtog flygtninge, nogle kvoter til at opføre almennyttige boliger, og den værktøjsklasse er man nødt til at finde frem igen.
- For hvis der kommer 17.000 næste år, og hvis de med årene skal have familiesammenføring, er der simpelthen ikke boliger nok til alle, siger han.
Hidtil har det lydt, at 12.000 flygtninge skal integreres i kommunerne næste år, men Udlændingestyrelsen har opjusteret tallet med 5000.
Kan undgå at blive dikteret en kvote
Udlændingestyrelsen har allerede regnet sig frem til en fordelingsnøgle mellem landets kommuner. Men kommunerne kan undgå at blive dikteret en kvote, hvis de selv indgår en frivillig aftale om, hvor mange flygtninge de enkelte regioner og kommuner vil modtage.
Men det er ikke realistisk, mener Martin Damm.
- Jeg tror, at vi ender med at vælge kvoterne, når vi har så stort et antal. Jeg tror ikke, at der er nogle kommuner, der vil byde ind, siger han.
I de nye tal er der også en ny fordelingsnøgle blandt landets kommuner.
Det betyder blandt andet, at Københavns Kommune står til en flygtningekvote på 335 flygtninge mod tidligere nul, og at en velhaverkommune som Gentofte ikke længere kan holde sit flygtningetal nede ved at tælle for eksempel udenlandske au pair-piger og forskere med i deres kvote.