Venstre til DF: Man skal overholde de aftaler, man indgår

Man skal stå ved de politiske aftaler man indgår, og ikke løbe fra dem, fordi man får kritik.

Sådan lyder budskabet fra Venstre nu til Dansk Folkeparti, efter at DF-formand Kristian Thulesen Dahl onsdag pludselig åbnede for at ændre i den aftale om at spare på boligydelsen til pensionister, som partierne i blå blok har indgået. En aftale, som er en del af den samlede finanslovsaftale for næste år, og som har medført massiv kritik fra oppositionen samt fra en række organisationer - heriblandt Ældre Sagen.

- Nogle af de eksempler, der er i medierne, giver indtryk af, at flere berøres voldsomt af ændringerne. Hvis det er rigtigt, er det i strid med det, vi har fået oplyst i forhandlingerne. Så skal det selvfølgelig laves om! skrev Thulesen Dahl på sin Facebook-profil onsdag eftermiddag.

Men Venstre opfordrer Dansk Folkeparti til at stå fast på den aftale, de har indgået.

- Jeg har ikke nogen grund til at tro, at de oplysninger, vi har fået af Finansministeriet under forhandlingerne, ikke skulle være korrekte, siger finansordfører Jacob Jensen (V) og fortsætter:

- Og derfor arbejder vi i Venstre selvfølgelig ud fra den metode, at indgåede politiske aftaler skal overholdes. Det kan man i hvert fald regne med fra Venstres side, og det håber og tror jeg også på gælder for andre af de forligspartier, som vi har indgået finanslovsaftale med. Herunder Dansk Folkeparti, siger han.

Tusinder vil blive berørt

Ældre Sagen og en række andre organisationer advarede allerede 3. december i et høringssvar om, at mange pensionister ville blive hårdt ramt, hvis forslaget om besparelser på boligydelsen blev gennemført.

Ifølge Ældre Sagen vil mellem 150.000 og 175.000 pensionister blive ramt af ændringerne. Jacob Jensen erkender åbent, at Ældre Sagen har kritiseret den del af finanslovsaftalen, men fremhæver i stedet, at samme organisation har rost beslutningen om en såkaldt ældremilliard, der blev gennemført på samme tid.

Han understreger dog endnu engang, at han ikke har nogen grund til at tro, at forhandlerne har fået decideret forkerte tal, og at aftalen derfor ikke skal ændres.

- Hvis det viser sig, at der er tal, som er decideret forkerte, eller nogle forudsætninger, der er markant skredet, så er verden jo ikke støbt i beton. Men vores udgangspunkt er det helt klare, at aftaler, der er indgået, selvfølgelig skal overholdes. Og de bliver også overholdt med Venstres stemmer. Og jeg har ingen grund til at tro, at de oplysninger vi har fået, ikke skulle være korrekte.

Jacob Jensen advarer samtidig om, at det vil have store konsekvenser for dansk politik i fremtiden, hvis partier begynder at løbe fra allerede indgåede aftaler.

- Man skal generelt være påpasselig med at kræve, at politisk indgåede aftaler skal forkastes eller genåbnes, hver gang der kommer en aktør på området med et nyt tal eller nyt argument. For det tror jeg helt grundlæggende vil kunne give et meget ustabilt politisk klima, som ikke efter min vurdering vil være specielt formålstjenstligt.

Aftalen om boligydelsen blev debatteret i Folketinget tirsdag. Her forsvarede DF's Bent Bøgsted, at partiet gik med i aftalen:

Det betyder lovforslaget

– Ændret regulering af beløbsgrænser for boligydelse: Fremover vil den årlige regulering af beløbsgrænserne følge forbrugerpriserne, ligesom grænserne for boligsikring og børne- og ungeydelse. 

– Det beregningstekniske tillæg til huslejen afskaffes gradvist: Fremover beregnes boligydelsen med udgangspunkt i den faktiske husleje. Tillægget afskaffes for pensionister, der ansøger om boligstøtte efter 30. juni 2016.

– Indførelse af loft over den støtteberettigede husleje i ældreboliger svarende til loftet for huslejen i anden lejebolig. Loftet indføres alene for nyanviste personer til ældreboliger efter 2020. 

– Kravet til egenbetaling lempes gradvist fra 16.000 kr. (2015-niveau) til 14.500 kr. (2015-niveau) årligt, ligesom en gradvis reduktion i kravet til egenbetaling lempes fra 11 pct. til 10 pct. 

Kilde: Folketinget

Så mange pensionister får lavere boligydelse

16.120 husstande får 40 kr. mindre. 43.000 husstande får 131 kr. mindre. 13.980 husstande får 208 kr. mindre. 10.690 husstande får 290 kr. mindre. 9.340 husstande får 375 kr. mindre.

Alle tal er pr. måned.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet