Demokratiet lever i bedste velgående
Torsdag aften var afstemningsresultatet klart. Mere end 53 procent af vælgerne sagde nej til at afskaffe det danske retsforbehold. Mange på ja-siden var forståeligt nok ærgerlige, mens der var fest på nej-siden. Men førstnævnte begik måske den fejl at tro, at danskerne stemte på et ”forkert grundlag” eller ”om noget helt andet”.
Navnlig tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen var fremme med en påstand om, at valget var kommet til at handle om noget helt andet; nemlig tilliden til det danske demokrati, mens professor Marlene Wind noget hånligt omtalte danskerne som ”pinlige fedtspillere”.
Jeg synes faktisk, det er dem, der er pinlige i deres skråsikkerhed. Hvor ved de fra, hvad danskernes motiv er? Kunne det ikke være, at danskerne enten ret præcist har opfattet, hvad afstemningen drejede sig om, eller måske også har haft en masse andre grunde?
En afstemningsprocent på 72 er historisk høj, og det vidner alt andet lige om en stor tillid til det danske demokrati. Ellers var folk blevet hjemme i sofaen, sådan som de gør i mange andre lande, hvor befolkningen i bedste fald er indifferent, i værste fald fjendtlig, over for de folkevalgte politikere.
Vidner det ikke også om tillid, at et flertal af danskerne ved valg efter valg stemmer på partier med en EU-politik, som de ikke er enige i?
Man skal være varsom med at afsige dødsdomme over det danske demokrati. Det er både sundt og levedygtigt, og det kan vi takke Grundloven for. Det er nemlig den, der sender os til afstemning, når der skal tages stilling til afgivelse af suverænitet. Det er Grundloven, der beskytter det danske folkestyre. Det skal vi være glade for.
Et flertal af danskerne har sendt et signal om, at de ønsker en anden EU-politik. Så meget kan man vel sige med sikkerhed. Det signal gælder også ja-partierne, hvis vælgere for en stor dels vedkommende ikke er enige med deres partier, men som alligevel stemmer på dem. Burde de partier ikke lytte til deres vælgere, hvis de fortsat ønsker deres opbakning?
Det repræsentative demokrati overlader det til politikerne selv at lede efter flertalsmuligheder. Det har ja-partierne hidtil gjort for sig selv. Måske skal også de prøve at komme mere på bølgelængde med deres vælgere?
Ingen har en interesse i fortsat kævl og strid om EU-spørgsmålet – hverken ja- eller nej-partierne. Et flertal af vælgerne ønsker en anden dansk tilgang til EU. Anderledes kan afstemningsresultatet ikke tolkes. Vælgerne ønsker frem for alt ærlighed fra partierne – at de ikke siger ét i valgkampen og arbejder for det stik modsatte efter valget.
Danskerne har talt. Demokratiet lever i bedste velgående. Nu må politikerne i begge lejre tage afstemningsresultatet til efterretning og arbejde ud fra det nye grundlag.