Så mange vælgere var deres parti 'utro'

Torsdag stemte danskerne klart nej til afskaffelsen af det danske retsforbehold til fordel for en tilvalgsordning. Og mange danskere valgte at gå imod anbefalingen fra det parti, som ellers fik deres stemme ved det seneste folketingsvalg.

Alternativet fik størstedelen af sine egne vælgere imod sig, da 58 procent af deres vælgere stemte nej, mens partiet anbefalede et ja.

Og SF fulgte lige i hælene, da 57 procent valgte at stemme imod partiets anbefaling, der også lød på et ja. 

Det viser en ny undersøgelse, som Megafon har foretaget af TV 2.

Færrest vælgere vendte sig imod DF

Undersøgelsen viser, at Liberal Alliance, der anbefalede et nej, fik 43 procent af partiets vælgere imod sig ved torsdagens folkeafstemning og satte deres kryds ved ja.

39 procent af Socialdemokraternes og 29 procent af Venstres vælgere stemte imod partiernes anbefaling om et ja, mens både Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti fik 22 procent af deres vælgere imod sig.

Valgets klare vindere blev Dansk Folkeparti og Enhedslisten, der begge anbefalede danskerne at stemme nej. 15 procent af Enhedslistens og kun 12 procent af Dansk Folkepartis vælgere stemte imod partiernes anbefalinger. 

Partierne har ikke styr på vælgerne

Ifølge valgforsker og professor ved Syddansk Universitet, Robert Klemmesen, er undersøgelsen et udtryk for, at ingen har partierne har styr på deres vælgere.

- Selv i de partier, hvor færrest gik imod partilinjen, taler vi om store mindretal. De danske partier repræsenterer altså ikke deres vælgere på EU-spørgsmål, siger han til TV 2.

Grunden er, at EU er blevet et "mærkeligt emne", som kun diskuteres til folkeafstemninger, forklarer valgforskeren, der opfordrer politikerne til at tale europæisk politik på en ny måde.

- Lederne må simpelthen diskutere EU-politik på en anderledes måde, så det ikke bliver spørgsmål om medlemskab hver gang, siger Robert Klemmesen.

Vælgere over 60 ønskede et ja

Ifølge Megafon-undersøgelsen stemte mænd og kvinder meget ens, og kun i gruppen af danskere over 60 år var der flest, som stemte ja.

Men det skæve match mellem partiernes anbefalinger og danskernes krydser på stemmesedlerne kommer sandsynligvis ikke til at påvirke vælgernes politiske overbevisning.

- Hidtil har det ikke betydet noget for vælgeropbakningen til enkelte partier, at vælgere at stemt imod dem i folkeafstemninger, siger Robert Klemmesen.

I klippet herunder kan du se EU-forsker Derek Beach forklare i TV 2 News, hvorfor danskerne stemte, som de gjorde.